Lønmodtageren var ansat som direktør i et anpartsselskab, som han også var hovedanpartshaver i. Han anmodede den 12. november 2002 kommunen om barselsdagpenge.
Kommunen gav den 2. oktober 2003 - efter at sagen havde været hjemvist af det sociale nævn til ny behandling og afgørelse - fornyet afslag på barselsdagpenge for tiden 24. oktober 2002 - 3. februar 2003.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse således at ansøger havde et beregningsgrundlag for dagpenge med en bruttomånedsløn på 20.000 kr., jf. dagpengelovens §§ 2, stk. 1, 9, stk. 1 og 18, stk. 1, sammenholdt med dagpengebekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at der i december 2002 reelt var kommet overensstemmelse mellem lønsedlerne for juli, august, september og oktober 2002 og den faktiske lønudbetaling, som havde fundet sted vedrørende disse måneder.
Nævnet havde lagt vægt på, at det på anpartshavermødet den 26. juni 2002 var blevet besluttet at sætte lønmodtagerens månedsløn til 20.000 kr. pr. måned.
Endvidere havde nævnet lagt vægt på, at der løbende havde været foretaget hævninger på en mellemregningskonto, og at ToldSkat i brev af 9. december 2002 havde godkendt en konvertering af disse hævninger til at være lønudbetalinger med tilbagevirkende kraft.
Nævnet havde desuden lagt vægt på, at der i december måned 2002 var blevet afregnet skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag for juli, august, september og oktober 2002.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at kommunen havde set en stigende tendens til, at arbejdsgivere som var ejere/hovedaktionærer/anpartshavere søgte om dagpenge uden at have modtaget lønindkomst fra deres virksomhed som regel fordi virksomheden havde manglende likviditet. Ved årets afslutning opgjorde revisoren, hvor meget virksomheden kunne bære, at der skulle indberettes som løn til Told og Skat.
Ifølge kommunens skatteafdeling ville indberetninger og indbetalinger omkring lønudbetaling med tilbagevirkende kraft til Told og Skat altid blive godkendt.
Det ville sige, at virksomhedsejere altid, hvis et behov for dagpenge opstod, ville kunne indbetale/indberette løn med tilbagevirkende kraft og derved blive dagpengeberettiget efterfølgende, selv om kommunen havde erfaret, at oplysningerne på dagpengeskemaet omkring lønudbetaling ikke var korrekte på ansøgningstidspunktet.
Kommunen havde endvidere anført, at de mente, at nævnets afgørelse brød med princippet omkring at betingelserne for at modtage dagpenge skulle være opfyldt senest på ansøgningstidspunktet, samt at man ubemærket kunne opgive urigtige oplysninger på dagpengeskemaet.
Der kunne således opstå en usikker beregning af dagpenge, når det som i dette tilfælde var en forventet lønudbetaling, kommunen skulle udbetale efter. I dette tilfælde var lønudbetalingen opgivet til 40.000 kr. på dagpengeskemaet men endte med at blive 20.000 kr. pr. måned.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af beregningsgrundlaget for en anpartshaver.
