Ankestyrelsens principafgørelse P-13-05

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lov nr. 1164 af 19. december 2003 - § 14 og § 15

Note:

*) SM P-5-02 kasseres samtidig hermed

* * * * *

I 1995 tilkendte et revaliderings- og pensionsnævn ansøgeren forhøjet almindelig førtidspension på grund af følgerne efter en discusprolapsoperation.

Ankestyrelsen stadfæstede i 1997 og 2000, at ansøgeren ikke havde ret til mellemste førtidspension. Bedømmelsesgrundlaget var, at ansøgeren havde haft erhvervsmæssigt deltidsarbejde og husligt arbejde i hjemmet, således at hun skulle bedømmes som værende i supplerende erhverv og ikke i fuldt erhverv. Erhvervsevnen var på dette grundlag varigt nedsat med 1/2, men ikke med 2/3.

Ansøgeren indbragte sagen for domstolene med påstand om, at afgørelserne var ugyldige. Hun henviste til, at bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv var i strid med ligestillingslovens § 2 og EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring.

Højesteret udtalte blandt andet, at det ikke var udtryk for en indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring og ligestillingsloven, at der ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen blev taget hensyn til, i hvilket omfang invaliditeten reducerede ansøgerens mulighed for at passe sit arbejde i hjemmet, når hun før invaliditeten havde valgt at udnytte sin arbejdsevne helt eller delvis på denne måde.

Da der endvidere ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af, at grundlaget for bedømmelsen af ansøgerens erhvervsevnenedsættelse var supplerende erhverv, og af, hvor meget erhvervsevnen var nedsat, blev Ankestyrelsen frifundet.

Det kunne ikke føre til andet resultat, at Socialministeriet tidligere havde undladt at indbringe en sag for domstolen, hvor Ligestillingsnævnet havde truffet afgørelse om, at bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv var i strid med ligestillingslovens § 2,1.