En dreng blev i 2001 anbragt af A kommunen i efterskole i B kommune.
Moderen flyttede til C kommune.
På grund af problemer på efterskolen i B-kommune, blev drengen den 1. januar 2003 overflyttet til en institution i D-kommune.
I maj 2003 gav A kommune B kommune refusionstilsagn, da moderen var flyttet dertil.
Drengen forlod i august 2003 af egen drift institutionen beliggende i D kommune og tog herefter ophold hos moderen i B kommune.
I december 2003 blev drengen indskrevet på et værkstedsprojekt med kontaktperson 3 timer om ugen. Fra april 2004 blev drengen anbragt i familiepleje i A kommune.
B kommune arbejdede fra august 2003 på at finde egnet anbringelsessted til drengen og betalte fortsat for opholdet på institutionen i D kommune. Der var ikke truffet afgørelse om midlertidig hjemgivelse.
A kommune afviste fra 1. september 2003, at imødekomme B kommunes anmodning om refusion af udgifter som følge af anbringelsen af drengen.
Det sociale nævn ændrede A kommunes afgørelse.
Nævnet fandt, at B kommune fortsat havde ret til refusion.
Nævnet begrundede bl.a. afgørelsen med, at der efter en samlet vurdering var tale om et fortsat anbringelsesforløb fra anbringelsen på efterskole over institutionen i D kommune og værkstedprojektet til den aktuelle anbringelse i familiepleje.
A kommune klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der formelt set ikke var tale om et ubrudt anbringelsesforløb. Der blev henvist til Social Meddelelse SM R-5-04.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det forhold, at midlertidigt ophold uden for anbringelsesstedet uden at der var sket hjemgivelse, og med de beskrevne hjælpeforanstaltninger i form af værkstedsprojekt samt kontaktperson 3 timer om ugen, kunne bevirke at refusionsforpligtelsen blev opretholdt. Sag blev antaget som supplement til SM R-5-04.