Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at lade de genvundne afskrivninger indgå særskilt i beregningsgrundlaget for pensionistens folkepension m.v. i 12 måneder fra og med erhvervelsen, dvs. salgsdatoen for ejendommen den 1. december 2003, med deraf tilbagebetalingskrav til følge.
Ankestyrelsen fandt, at det af de allerede udmeldte Sociale Meddelelser SM P-17-98 og SM-6-01 fremgik, at
1) efter en ændring i skattereglerne i 1996 skulle genvundne afskrivninger medregnes i den personlige indkomst og
2) den genvundne afskrivning skulle indgå i indtægtsgrundlaget for beregningsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb.
Efter Ankestyrelsens praksis skulle genvundne afskrivninger der beskattes som personlig indkomst indgå i beregningsgrundlaget også for folkepensionens grundbeløb. Efter virksomhedsskatteloven beskattes sådanne genvundne afskrivninger som (enhver anden) personlig indkomst.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var hjemmel eller anledning til at behandle den "indtægt ved personligt arbejde", som de genvundne afskrivninger var, anderledes end andre former for personlige indkomst ved personligt arbejde.
Selvom de genvundne afskrivninger optrådte som en indtægt i skatteregnskabet, havde pensionisten samlet set haft et underskud i virksomheden i 2003.
Det fremgik af side 5 i pensionistens skatteregnskab for 2003, at skattevæsnet trak hele underskuddet fra i hans personlige indkomst, før de nåede frem til, hvor meget personlig indkomst han havde haft. Herefter var den personlige indkomst 74.934 kr. Der blev således gjort op med de genvundne afskrivninger i året, hvor ejendommen blev solgt, altså i 2003. Ankestyrelsen lagde disse oplysninger til grund med forbehold for resultatet af den endelige ligning.
Ankestyrelsen fandt, at det var den del af en virksomheds overskud, herunder genvundne afskrivninger, der skulle overføres fra virksomhed til beskatning hos en pensionist, der skulle indgå i beregning for folkepensionens grundbeløb m.v. I dette konkrete tilfælde var der ikke et sådant overskud.
Da nævnets afgørelse blev stadfæstet, var spørgsmålet om, hvorvidt pensionisten havde overholdt oplysningspligten uden betydning, idet han således ikke vurderedes at have modtaget pensionen uberettiget.