Sagen drejede sig om faderen til en dreng, som var svært hørehæmmet. Faderen havde derfor søgt kommunen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med diverse konsultationer, undersøgelser, tegnsprogskurser samt operation.
Faderen havde tidligere drevet en enkeltmandsvirksomhed, der nu var omdannet til et anpartsselskab ved, at han indskød det privat drevne firma. Han var ansat i anpartsselskabet. Herefter stiftedes bl.a. et holding-selskab som et anpartsselskab. Faderen ejede holding-selskabet, der bl.a. havde det anpartsselskab, hvor han nu var ansat, som datterselskab.
Kommunen bevilgede faderen hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og beregnede hans lønindtægt ud fra hans A-indkomst, som for det seneste år var opgjort til 342.735 kr.
Faderen klagede til det sociale nævn, idet han ønskede kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udregnet med udgangspunkt i et indkomstforhold pålydende 1.600.453 kr. Dette beløb fremkom ved at sammenlægge A-indkomsten på 342.735 kr. med resultatet før skat i anpartsselskabet, hvor faderen var ansat, på 1.257.718 kr.
Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og beregning af faderens kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Nævnet henviste til ordlyden af servicelovens § 29, stk. 1, og til § 7, stk. 1, nr. 3-4, i bekendtgørelse om tilskud efter servicelovens § 28 og § 29 til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom og begrundede afgørelsen med, at der ved beregningen af faderens kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skulle tages udgangspunkt i det forhold, at han var selvstændig erhvervsdrivende. Kommunen havde ved sin afgørelse om udelukkende at tage udgangspunkt i hans lønindkomst beregnet hans kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som om han var lønmodtager og ikke som selvstændig erhvervsdrivende.
Det forhold, at faderen havde omdannet sin enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab, og han dermed var ansat i selskabet, medførte ikke, at han i forhold til beregning af tabt arbejdsfortjeneste skulle betragtes som en lønmodtager. Nævnet lagde herved vægt på principperne i lov om arbejdsløshedsforsikring og de her anførte definitioner på, hvornår en person var selvstændig erhvervsdrivende.
Kommunen skulle ved beregningen tage udgangspunkt i oplysningerne om faderens indkomst på baggrund af resultatet af hans virksomhedsregnskab. Det var således ikke tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i hans personlige indkomstopgørelse ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet lagde også i denne forbindelse vægt på principperne i lov om arbejdsløshedsforsikring, hvorefter beregningen for en anpartshaver sker på grundlag af dennes andel af selskabets regulerede overskud/underskud samt bl.a. den løn, pågældende har fået udbetalt.
I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at man var af den opfattelse, at det aktieudbytte, som faderen havde fået udbetalt, ikke skulle med i beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste. Det ville således ikke være sagligt først i skattemæssig sammenhæng at betragte et beløb som aktieudbytte og derefter betragte samme beløb som en lønindkomst efter serviceloven i forbindelse med udregning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen fandt således, at der kun kunne bevilges tabt arbejdsfortjeneste for den lønindkomst, som faderen havde modtaget fra anpartsselskabet, hvor han var ansat.
Videre var det kommunens opfattelse, at principperne i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke var direkte anvendelige på problemstillingen i nærværende sag. Der var således forskel i forudsætningerne for beregningsmetodens anvendelse indenfor arbejdsløshedsforsikringslovgivningen og indenfor serviceloven.
Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen oplyste faderens revisionsfirma bl.a., at det aktieudbytte på 600.000 kr., der var anført i hans personlige indkomstopgørelse, var aktieudbytte, der var udbetalt i forbindelse med et overskud i anpartsselskabet, hvor han var ansat.
Videre var det fra revisionsfirmaet oplyst, at restoverskuddet i anpartsselskabet var faderens via hans ejerskab på 100% af dette selskab, som ejedes af holding-selskabet, hvor han var eneste anpartshaver.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om indtægter fra det anpartsselskab, hvor faderen var ansat, kunne indgå ved beregningen af hans tabte arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 29, stk. 1.
