Ankestyrelsens principafgørelse D-15-05

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 24 og § 26, stk. 1

Lønmodtagers 1. fraværsdag var den 24. oktober 2003.

Arbejdsgiver anmeldte sygefraværet den 17. november 2003 og der blev rettidigt anmodet om og udbetalt refusion for perioden 24. oktober til 31. december 2003.

Lønmodtageren raskmeldte sig den 1. marts 2004.

Anmodning om dagpengerefusion for perioden 1. januar 2004 til 29. februar 2004, blev fremsendt til kommunen den 17. maj 2004.

Kommunen traf afgørelse om afslag på refusion med den begrundelse, at refusionskravet var fremsendt for sent.

Det sociale nævn ændrede kommenens afgørelse og fandt, at arbejdsgiver havde ret til refusion for den omhandlede periode.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke i lovgivningen var fastsat frister for, hvor længe en arbejdsgiver måtte være om at fremsætte krav om refusion ved fortsat sygefravær ud over reglen i dagpengebekendtgørelsens § 18, stk. 1, hvorefter refusionskravet ikke kunne fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen var det anført, at det var kommunens vurdering, at arbejdsgiver ikke var berettiget til refusion, da fremsættelsen af refusionskravet var indgivet for sent, det ville sige mere end 3 måneder efter anmeldelse / seneste refusionsudbetaling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken frist, der gjaldt ved anmodning om refusion ved fortsat sygefravær, når arbejdsgiveren havde anmeldt fraværet rettidigt.

Arbejdsgiver havde ret til refusion af dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens fortsatte sygefravær fra den 1. januar 2004 til og med 29. februar 2004, jf. dagpengelovens § 26, stk. 1.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke i lovgivningen var fastsat frister for, hvor længe en arbejdsgiver måtte være om at fremsætte sit krav om refusion ved fortsat sygefravær ud over reglen i dagpengebekendtgørelsens § 18, stk. 1, hvorefter refusionskravet ikke kunne fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at 1. fraværsdag var den 24. oktober 2003, og at arbejdsgiveren havde anmeldt sygefraværet til kommunen inden 4 uger efter 1. fraværsdag, jf. dagpengebekendtgørelsens § 17, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at arbejdsgiveren havde modtaget refusion for perioden fra den 24. oktober til og med 31. december 2003, jf. dagpengebekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Endvidere blev der lagt vægt på, at kommunen havde pligt til at følge sagen op efter dagpengelovens § 24, når sygefraværet var anmeldt til kommunen.

Endelig blev der også lagt vægt på oplysningerne i kommunens journalark af 12. januar 2004, hvorefter kommunen vurderede, at lønmodtageren var fuldt sygemeldt aktuelt, og at kommunen ville se sagen an til 1. marts 2004.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at lønmodtageren raskmeldte sig til kommunen den 1. marts 2004.

Ankestyrelsen var således enig i nævnets afgørelse.