Resume:
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 3 sager om det nye ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004 med henblik på afklaring af om den anmeldte skade var forårsaget af den anmeldte hændelse. Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.
Arbejdsskadereformen har til hensigt at udvide ulykkesbegrebet, så flere skader, der opstår pludseligt, også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet.
Det er stadig en forudsætning, at der skal være årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning. Der gælder almindelige krav til beviset for årsagssammenhæng.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne vægt på, om hændelsen kunne anses for at være årsag til en skade, og om der var en biologisk naturlig og logisk forklaring på, om skaden var opstået som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. I denne vurdering indgik, om hændelsen eller påvirkningen havde haft en karakter og et omfang, der gjorde det sandsynligt, at skaden var opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen. Desuden indgik i vurderingen, om der var tale om en ydre belastning udover sikredes egen bevægelse af kroppen.
I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt rygskade. Ankestyrelsen fandt, at den bevægelse sikrede foretog sig ved at bukke sig for at samle to tomater op fra gulvet ikke kunne anses for at være en belastende hændelse eller påvirkning, idet sikrede ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig.
I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt diskusprolaps i lænden. Ankestyrelsen fandt, at en diskusprolaps i lænden ikke kunne anses som opstået som følge af et vrid i ryggen, da der ikke var andre belastninger end sikredes egen drejning af ryggen.
I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt brusk- og meniskskade i højre knæ, idet der ikke havde været tale om en relevant og tilstrækkelig
belastning af knæet, da sikrede alene foretog en bevægelse af kroppen. *)