Ankestyrelsens principafgørelse C-23-05

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 84, stk. 3

Sagen drejede sig om en kvinde, som i september 2003 søgte om og fik bevilget hjælp til merudgifter til diæt på grund af cøliaki. Kommunen bevilgede hende basisbeløbet på 1.500 kr. pr. måned foreløbigt indtil august 2004.

I forbindelse med en gennemgang af sager vedrørende servicelovens § 84 vurderede kommunen, at ansøger var berettiget til merudgifter til diæt, men ikke til basisbeløbet på 1.500 kr. Kommunen meddelte ansøger, at hun fremover ville få dækket de faktiske merudgifter til diætkost på 520 kr. pr. måned i stedet for basisbeløbet på 1.500 kr. pr. måned.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Det betød, at ansøger var berettiget til dækning af merudgifter til diætkost med basisbeløbet på 1.500 kr. pr. måned.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der efter servicelovens § 84, samt Socialministeriets bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84, ikke var hjemmel til at fravige udmålingsreglen om at tilskud til merudgifter ydes med udgangspunkt i et basisbeløb på mindst 1.500 kr. om måneden.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at der var truffet beslutning om, at ansøger var omfattet af personkredsen for servicelovens § 84 med henvisning til § 2, stk. 1 i bekendtgørelsen. Kommunen anførte, at der for denne del af personkredsen kunne bevilges dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter følges m.v.

Kommunen henviste til "Nyt fra Ankestyrelsen" nr. 2/2003, side 41-42, hvor Ankestyrelsen fremkom med bemærkninger til en nævnsafgørelse, hvor en person, der led af cystisk fibrose og ikke havde nogen nedsat funktionsevne, alene ville være berettiget til dækning af udgiften til diæt.

Kommunen henviste endvidere til, at det på dette grundlag var praksis i kommunen, at denne del af personkredsen fik bevilget dækning af de faktiske udgifter til diæt, men at der ikke blev udmålt et basisbeløb efter de generelle udmålingsregler.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det var muligt at fravige minimumsbeløbet på de 1.500 kr. i servicelovens § 84, stk. 3 og i stedet udmåle faktiske udgifter i situationer, hvor der alene blev ydet hjælp til diæt.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at få udbetalt minimumsbeløbet på 1.500 kr. pr. måned.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke var hjemmel til at fravige reglen om, at tilskud til merudgifter ydes med udgangspunkt i et basisbeløb på mindst 1.500 kr. om måneden.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgår af § 2, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84, at personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter og lignede følges.

Videre lagde Ankestyrelsen vægt på, at det fremgår af servicelovens § 84, stk. 3, 1 og 2 pkt., at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.

§ 6, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen er enslydende hermed.

Det indgik endvidere i Ankestyrelsens vurdering, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 137 om lov om ændring af lov om social pension og andre love, at forslaget giver en standardiseret ydelse, og en høj startydelse, hvis den konkrete modtagers funktionsevnenedsættelse erfaringsmæssigt giver merudgifter udover 500 kr. månedligt og 6.000 kr. årligt.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.