Ankestyrelsens principafgørelse R-9-05

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 - § 9c, stk. 3

A kommune havde forud for en ungs 18 års fødselsdag anbragt denne uden for hjemmet i familiepleje i B kommune.

Da den unge blev 18 år, og handlekommuneforpligtelsen skiftede, besluttede B kommune at iværksætte efterværn i form af en forlængelse af anbringelsen udover det fyldte 18. år, jf. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 1 samt at tilknytte en kontaktperson, jf. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 3.

Den unge valgte af egen fri vilje at lade sig udskrive af plejefamilien og flyttede til C kommune.

B kommune oversendte herefter sagen til C kommune.

A kommune havde ydet mellemkommunal refusion på samtlige udgifter frem til det tidspunkt, hvor sagen blev overgivet til C kommune.

C kommune anmodede A kommune om refusion, da den nu tidligere anbragte unge fortsat havde behov for efterværn i form af en kontaktperson, jf. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 3.

A kommune meddelte afslag på refusion, da man anså foranstaltningen for ophørt.

Det sociale Nævn fandt, at det ikke var A kommune, men derimod seneste opholdskommune, som kravet skulle rettes mod.

C kommune anmodede herefter B kommune om refusion.

B kommune gav afslag med henvisning til, at der ikke kunne gives refusion, idet den unge var flyttet til ny opholdskommune, og derfor ikke længere var omfattet af betingelserne i henhold til retssikkerhedslovens § 9c.

B kommune anførte endvidere, at kommunen ikke havde medvirket til flytningen til C kommune.

C kommune klagede over afslaget.

Kommunen henviste bl.a. til, at B kommune havde indgået en aftale om en kontaktpersonordning på en produktionsskole i C kommune, jf. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 3.

Kommunen henviste endvidere til, at opholdet i familieplejen var blevet forlænget efter servicelovens § 62a stk. 3, nr. 1, og at der inden anbringelsen ophør, var blevet etableret kontaktpersonordning, jfr. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 3.

Kommunen mente derfor at have ret til refusion med henvisning til vejledning af 24. februar 2004 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område punkt 270.

Nævnet fandt, at C kommune havde ret til refusion efter retssikkerhedslovens § 9c, stk. 3, uanset at anbringelsen ophørte ved flytning til den nye kommune.

Der blev lagt vægt på, at pågældende var anbragt i familiepleje efter det fyldte 18 år, jfr. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 3, idet der var iværksat efterværn, jfr. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 1 i form af anbringelse i familiepleje udover det fyldte 18. år.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at B kommune inden anbringelsens ophør havde iværksat kontaktpersonsordning efter servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 3, hvilket fortsat gav ret til refusion, jfr. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 3.

Nævnet henviste til, at det fremgik af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 9c, stk. 3, at en opholdskommune fortsat havde ret til refusion efter § 9c, stk. 2, nr. 6, når der blev iværksat foranstaltninger efter servicelovens § 62a, stk. 3.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det var en betingelse for refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 3, at den unge fortsat var anbragt.

Den nye opholdskommune (C) havde ikke ret til mellemkommunal refusion fra B kommune for udgifter i forbindelse med efterværn i form af en kontaktperson, jf. servicelovens § 62a, stk. 3, nr. 3.

Begrundelsen for afgørelsen var, at når en ung var anbragt umiddelbart forud for sit 18. år, havde den kommune, der blev opholdskommune, efter den unge var blevet 18 år, ret til refusion fra den oprindelige anbringelseskommune for udgifter til de efterværnsforanstaltninger, der blev iværksat, jf. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 3 (jf. SM R-7-05).

Ankestyrelsen lagde vægt på, at B kommune ikke var den oprindelige anbringelseskommune, og at B kommune havde haft krav på refusion fra den oprindelige anbringelseskommune under hele anbringelsen i B kommune.

Ankestyrelsen lagde i øvrigt lagt vægt på, at den unges flytning til C kommune ikke havde medført ændringer af den iværksatte efterværnsforanstaltning, og at der således var tale om et ubrudt forløb.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.