Ankestyrelsens principafgørelse C-13-05

2005

Resume:

Der var almindelig klageadgang til Ankestyrelsen i en sag, hvor et nævn tiltrådte kommunens afgørelse om optagelse i særligt botilbud. Der var tale om en kvinde, der på grund af sin demens ikke kunne modsætte sig flytning, men som manglede evnen til at give informeret samtykke til flytningen, og hvor hendes psykiske funktionsnedsættelse var en følge af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som var fremadskridende. Værgen havde tiltrådt kommunens afgørelse.

Uden udtrykkelig lovhjemmel kunne klageadgangen til Ankestyrelsen ikke begrænses.

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 97 af 17. februar 2005 - § 109e, stk. 2, § 109e, stk. 4 og § 109j, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 134, stk_ 1

En kommune traf afgørelse om optagelse i særligt botilbud efter lov om social service § 109 e, stk. 2 over for en 90 årig kvinde, der var svært dement og med en psykisk funktionsevne, der måtte anses for betydelig og varigt nedsat. På grund af sin demens manglede kvinden evnen til at give informeret samtykke til flytningen. Kvindens psykiske funktionsnedsættelse var en følge af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som var fremadskridende.

Kvindens værge havde tiltrådt kommunens afgørelse.

Der blev klaget over afgørelsen til det sociale nævn, der tiltrådte kommunens afgørelse om optagelse i bestemt botilbud, jf. lov om social service § 109 e, stk. 2.

Afgørelsen blev indanket til Ankestyrelsen

Ankestyrelsen besluttede at behandle sagen, til nærmere afklaring af klageadgangen til Ankestyrelsen i afgørelser truffet efter servicelovens § 109 e, stk. 2

Ankestyrelsen fandt, at klager over det sociale nævns afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud efter § 109 e, stk. 2, skulle realitetsbehandles

For så vidt angik klageadgangen til Ankestyrelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at der var en regelkonflikt mellem servicelovens § 109 e, stk. 4 og § 109 j, stk. 1 i klagemulighederne over afgørelser efter servicelovens § 109 e, stk. 2.

Ved indsættelsen af § 109 e, stk. 4 i lovændringen nr. 343 i 2003 måtte det antages, at denne nye bestemmelse skulle regulere klagemulighederne over afgørelser, truffet efter servicelovens § 109 e, stk. 2. Ved lovændringen blev der ikke ændret ved § 109 j, stk. 1, hvor der gives klageadgang til Ankestyrelsen over det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke i § 109 e, stk. 4 udtrykkeligt fremgik, at klageadgangen til Ankestyrelsen var begrænset.

Desuden lagde Ankestyrelsen vægt på, at § 109 j var uændret.

Uden udtrykkelig hjemmel kunne Ankestyrelsen ikke begrænse klageadgangen.

Da der således blev vurderet, at der var en direkte klageadgang til Ankestyrelsen, blev klagen over det sociale nævns afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud optaget til realitetsbehandling.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden på tidspunktet for det sociale nævns afgørelse var omfattet af personkredsen i servicelovens § 109, stk. 2.

Der blev lagt vægt på, at hun var svært dement, og at hendes psykiske funktionsevne måtte anses for betydelig og varigt nedsat. Det betød bl.a., at det måtte lægges til grund, at hun ikke var i stand til at tage fornuftigsmæssig stilling til spørgsmålet om flytning.

Ankestyrelsen fandt desuden, at kvinden på tidspunktet for det sociale nævns afgørelse opfyldte betingelserne for optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke, jf. servicelovens § 109 e, stk. 2.

Der blev herved lagt vægt på, at hun på grund af sin demens manglede evnen til at give samtykke til flytning, og at hendes psykiske funktionsnedsættelse var en følge af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som var fremadskridende.

Dato for underskrift

29.04.2005

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 16. april 2018, idet den er blevet erstattet af principafgørelse 11-18.

Paragraf

§ 109e § 134 § 109j § 109

Journalnummer

3600005-04