Kommunen traf afgørelse om, at revalidenden ikke havde ret til revalideringsydelse, efter at jobplanen havde måttet opgives af helbredsmæssige grunde. Den videre plan var, at der skulle iværksættes arbejdsprøvning på en revalideringsinstitution.
Det sociale nævn traf afgørelse om, at revalidenden fortsat havde ret til revalideringsydelse.
Afgørelsen var begrundet med, at revalidenden skulle henvises til arbejdsprøvning. Nævnet henviste til § 47, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering. Da den efterfølgende arbejdsprøvning var et led i en ny afprøvning, fandt nævnet, at revalidenden var berettiget til revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag under arbejdsprøvningen. Nævnet forudsatte, at det endnu ikke var opgivet at hjælpe revalidenden tilbage til arbejdsmarkedet.
Afgørelsen blev anket af kommunen, som henviste til aktivlovens § 51, stk. 1, hvorefter der kan udbetales revalideringsydelse, forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen henviste endvidere til aktivlovens § 53, hvorefter revalideringsydelsen kun kan bevares, hvis jobplanen følges, og at den efter § 54 kan bevares under kortvarige afbrydelser, der ikke har betydning for gennemførelse af jobplanen med hensyn til mål og indhold.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af aktivlovens § 47, stk. 5, når en fastlagt jobplan ikke kunne gennemføres.