Ankestyrelsens principafgørelse R-7-05

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 - § 9c, stk. 3

X kommune anbragte forud for en ungs 18 års fødselsdag denne uden for hjemmet på eget værelse i Y kommune. Da den unge blev 18 år, og handlekommuneforpligtelsen skiftede, besluttede Y kommune at iværksætte efterværn i form af personlig rådgiver for den unge, således at den unge ikke længere var anbragt. Y kommune anmodede X kommune om refusion for udgifterne.

X kommune afviste at yde refusion med henvisning til, at den unge ikke længere var anbragt uden for hjemmet.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at den unge blev anbragt af X kommune på eget værelse i Y kommune indtil 1. oktober 2004, efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11. Y kommune havde i umiddelbar forlængelse heraf bevilget støtte i form af personlig rådgiver efter servicelovens § 62 a, stk. 3, nr. 2.

Nævnet henviste til, at det af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 3 fremgår, at når opholdskommunens har ret til refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6 fortsætter denne ret, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 62 a, stk. 3.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var ret til mellemkommunal refusion for udgifter til en personlig hjælper som led i efterværn.

X kommune havde pligt til at refundere Y kommunes udgifter til personlig rådgiver.

Begrundelsen var, at Y kommune havde iværksat en foranstaltning i form af personlig rådgiver for en ung, og at den unge umiddelbart forud for sin 18 års fødselsdag var anbragt af X kommune på et anbringelsessted i Y kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den unge umiddelbart før sin 18 års fødselsdag havde været anbragt uden for hjemmet, idet hun af X kommune var anbragte på eget værelse i Y kommune.

Ankestyrelsen fandt derfor, at Y kommune fik ret til refusion for udgifterne til iværksatte efterværnsforanstaltninger for den unge, da kommunen blev opholdskommune for hende ved hendes 18-års fødselsdag.

Ankestyrelsen lagde endvidere lagt vægt på, at Y kommune havde truffet afgørelse om støtte til den unge i form af bevilling en personlig rådgiver.

Vedrørende fortolkningen af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 3 lagde Ankestyrelsen vægt på, at når en ung er anbragt ud over sit 18. år, har den kommune, der bliver opholdskommune, når den unge bliver 18 år, ret til refusion for udgifter til de efterværnsforanstaltninger, der iværksættes.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.