Ankestyrelsens principafgørelse C-43-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 82, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 161, stk. 3

Sagen drejede sig om en psykisk udviklingshæmmet, hjerneblind mand, som af omgivelserne skulle mødes som blind. Manden fik hjælp til stort set alle funktioner omkring sig. Manden boede sammen med andre i et amtsligt botilbud. Manden kunne ikke selv deltage i madfremstillingen, men han havde stor glæde af de sansemæssige oplevelser ved at være i køkkenet, medens maden blev tilberedt.

Amtskommunens traf afgørelse om, at manden skulle betale en del af personaleudgiften til kostfremstillingen, som en individuel tilkøbsydelse.

Begrundelsen var, at manden ikke længere vurderes som værende med i kostfremstillingen.

Det sociale nævn ændrede amtets afgørelse. Det betød, at manden ikke skulle betale for madfremstillingen.

Nævnet henviste til praksis om madfremstilling udmeldt i SM C-46-01.

Nævnet var enig med amtet i, at manden ikke personligt medvirkede ved madlavningen, men fandt ikke, at dette var afgørende, når maden blev lavet under medvirken af beboere i bofællesskabet.

Amtet klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at sagen var af principiel/generel betydning. Amtet vurderede ikke, at manden kunne deltage i kostforarbejdningen på noget plan, ej heller hvis han fik massiv hjælp til alle de opgaver, der var forbundet med kostfremstillingen, som anført i SM C-46-01, sag nr. 2.

Amtet vurderede ikke, at det faktum, at visse af de øvrige beboere deltog i kostfremstillingen sammen med personalet, kunne bevirke, at der ikke konkret i forhold til manden var tale om en madserviceordning, hvor der jf. servicelovens § 82, stk. 3 kunne indregnes et kostforarbejdningsbidrag.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om afgørelsen var i overensstemmelse med praksis udmeldt i SM C-46-01.

Ankestyrelsen fandt, at der skulle fastsættes betaling for udgifterne til personalet i forbindelse med madfremstillingen til manden.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og hjemviste sagen til amtskommunen til ny behandling og afgørelse om betaling for personaleudgiften til kostfremstillingen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det kosttilbud manden modtog på det amtslige botilbud havde karakter af en madserviceordning, og at amtet derfor kunne opkræve betaling for personaleudgifterne til ordningen.

Begrundelsen ved hjemvisningen var, at amtet skulle træffe ny afgørelse om prisen for personaleudgiften til madfremstillingen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden ikke var i stand til at deltage i fremstillingen af maden, men at deltagelsen i madlavningen gav ham en stor sanseoplevelse.

Det forhold, at manden var til stede, og at det havde sansemæssig betydning for ham at være tilstede medens måltiderne blev tilberedt var ikke tilstrækkeligt til, at han kunne siges at deltage i madfremstillingen.

Det forhold, at de andre beboere med hjælp af personalet fremstillede den fælles mad, kunne heller ikke begrunde, at der ikke blev fastsat betaling for madfremstillingen for manden. Der blev lagt vægt på, at manden ikke selv kunne deltage i madfremstillingen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på Ankestyrelsens praksis udmeldt i Social Meddelelse SM C-46-01, hvoraf det bl.a. fremgik, at der ikke kunne opkræves betaling for personaleudgifter til madfremstilling til udviklingshæmmede beboere i et bofællesskab, da beboerne selv deltog i madfremstillingen med socialpædagogisk og praktisk hjælp fra personalet. Ankestyrelsen fandt, at bestemmelsen om betaling for madserviceordningen forudsatte, at maden produceredes/tilberedtes uden deltagelse fra modtageren.