Manden var berettiget til at medtage den bevilgede hjælpeordning under sit planlagte ophold i det afrikanske land.
Begrundelsen for afgørelsen var, at hjælp efter servicelovens § 77 i henhold til § 1, stk. 2, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2004 kunne medtages under midlertidige ophold i udlandet, når der forelå ganske særlige forhold.
Det var Ankestyrelsens vurdering, at hans ophold i det afrikanske land som ulandsfrivillig i et job skaffet i et samarbejde mellem DANIDA og DSI, var omfattet af bekendtgørelsen, idet opholdet efter en samlet konkret vurdering hørte ind under begrebet ganske særlige forhold.
Ankestyrelsen lagde vægt på formålet med opholdet, hvorefter han skulle fungere som udviklingsarbejder i Afrika i forbindelse med et arbejde som juridisk rådgiver for fem parlamentsmedlemmer med funktionsnedsættelser af fysisk eller kommunikativ art. Opgaven indebar hermed varetagelse af både udviklings- og bistandsmæssige formål og interessepolitiske formål af handicap-politisk art.
En udtalelse fra Socialministeriet af 1. november 2005 var indgået i Ankestyrelsens overvejelser. Det fremgik heraf, at det efter ministeriets opfattelse ud fra en konkret vurdering ikke ville være udelukket, at man med udgangspunkt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 6 ville kunne medtage hjælp under udlandsophold, hvor den pågældende f.eks. opholdt sig som ulandsfrivillig eller som led i interessepolitisk arbejde.
Det var Ankestyrelsens vurdering, at udtalelsen støttede, at manden var berettiget til at medtage hjælpeordningen under sit ophold som udviklingsarbejder i Afrika.
Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at kompensationsprincippet skulle tillægges betydning ved fortolkningen af bestemmelsen, således at han i videst muligt omfang blev kompenseret for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.
Ankestyrelsen lagde til grund, at et halvt års ophold i udlandet kunne anses for et midlertidigt ophold, der var omfattet af bekendtgørelsen.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.