Ankestyrelsens principafgørelse U-11-05

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

04-10-2011

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 15 og § 16, stk. 1

Note:

*) Se også SM U-17-04

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 j. nr.1200183-05/1

Den 13. juli 2004 vred tilskadekomne om på foden, da hun sammen med en kollega skulle bære en patient på en båre. Hun fik herved et smæld i ryggen.

Tilskadekomnes læge havde udfærdiget lægeerklæring I af 19. august 2004, hvor der var krydset "nej" til spørgsmålet om, hvorvidt skadelidte helt eller delvist kunne genoptage sit arbejde og "ved ikke" i rubrikken om skaden måtte antages at medføre varigt mén.

Der forelå endvidere lægelige oplysninger i form af journalnotat for 9.- 13. august 2004 fra G Sygehus.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 22. november 2004 afgørelse om anerkendelse af hændelsen som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen gav samtidig afslag på godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og på erstatning for fremtidige behandlingsudgifter.

Den 3. december 2004 klagede tilskadekomnes forbund over afgørelsen og anførte, at tilskadekomne på afgørelsestidspunktet ikke var færdigbehandlet og at det derfor var uafklaret, om der ville blive et varigt mén eller tab af erhvervsevne. Klagen var vedlagt udtalelse fra behandlende fysioterapeut.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt på afgørelsestidspunktet.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden blev opretholdt.

Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse for så vidt angik fastsættelse af eventuelt varigt mén, erhvervsevnetab og fremtidige behandlingsudgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der manglede lægelige oplysninger, der kunne belyse såvel den aktuelle som den fremtidige helbredsmæssige tilstand.

Ankestyrelsen henledte samtidig Arbejdsskadestyrelsens opmærksomhed på, at forsikringsselskabet skulle underrette Arbejdsskadestyrelsen om, hvilke behandlinger, der allerede var betalt eller givet betalingstilsagn om, inden der blev truffet afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 j.nr. 1200118-04/1

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 30. september 2004 ulykkestilfældet af 16. august 2004, hvorved sikrede pådrog sig et højresidigt håndledsbrud og slog en flis af højre albueled.

I lægeerklæring I af 26. august 2004 vurderede sygehusets læge, at ulykkestilfældet formentlig ikke kunne antages at medføre et varigt mén. Endvidere blev det vurderet, at genoptræning skulle foregå hos egen læge, måske hos ergoterapeut.

Arbejdsskadestyrelsen traf samtidig den 30. september 2004 afgørelse om afslag på godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne samt afslag på dækning af fremtidige behandlingsudgifter.

Arbejdsskadestyrelsen anførte ved oversendelsen den 9. november 2004 til Ankestyrelsen, at klagen ikke var omfattet af genvurderingspligten, idet der var tale om en klage over det af styrelsen udøvede skøn.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt på afgørelsestidspunktet

Ankestyrelsen fandt, at oplysningsgrundlaget var utilstrækkeligt lægeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse for så vidt angik dækning af fremtidige behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden blev opretholdt.

For så vidt angik hjemvisning af spørgsmål om dækning af fremtidige behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, lagde Ankestyrelsen vægt på, at sagen ikke var godt nok oplyst til at træffe afgørelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der i sagen alene var lægelige akter i form af lægeerklæring I af 26. august 2004, det vil sige udfærdiget 10 dage efter arbejdsulykken.

Ankestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at sikrede skulle have lov til at læges i en periode før der kunne tages stilling til om ulykkestilfældet kunne antages at medføre et varigt mén, tab af erhvervsevne og i hvilket omfang sikrede skulle behandles. Endvidere skulle sikredes eventuelle funktionsnedsættelse undersøges.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 j.nr. 1200133-04/1

Sikrede var ansat som administrativ medarbejder hos firmaet V, da hun den 23. april 2004 blev påkørt bagfra, mens hun holdt for rødt lys i et kryds. Hun fik herefter stillet diagnosen whiplash.

Lægeerklæring I blev modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 9. juli 2004. Lægeerklæring I var således udfærdiget i tiden mellem skaden den 23. april 2004 og modtagelsen af lægeerklæring I i Arbejdsskadestyrelsen den 9. juli 2004. Dvs. ca. 2 1/2 måned. Der var ikke yderligere lægelige oplysninger i sagen og Arbejdsskadestyrelsen traf herefter afgørelse den 14. oktober 2004.

Af lægeerklæring I fremgik det, at sikrede ikke forventedes, at få varige mén som følge af skaden, samt at hun havde genoptaget arbejdet, som hun kunne fortsætte med fuldt ud, og at hun ikke havde været uarbejdsdygtig i forbindelse med skaden. Fra april 2004 til september 2004 havde hun fået 8 behandlinger hos kiropraktor og var fortsat i behandling.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 14. oktober 2004 afgørelse om anerkendelse af hændelsen som en ulykke, afslag på godtgørelse for varigt mén, afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, til sagen om dækning af fremtidige udgifter til kiropraktor efter regning, max yderligere 22 behandlinger, afslag på erstatning for fremtidige udgifter til hjælpemidler og følgeudgifter.

Den 8. november 2004 modtog Arbejdsskadestyrelsen sikredes klage over dækning af alene 22 fremtidige behandlingsudgifter til kiropraktor, idet sikrede mente, at hun fremover kunne have behov for mere end 22 behandlinger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse for så vidt angik fastsættelse af fremtidige behandlingsudgifter.

Det blev bemærket, at de øvrige dele af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 24. oktober 2004 stod fast.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der manglede lægelige oplysninger, der kunne belyse såvel den aktuelle som den fremtidige helbredsmæssige tilstand. Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at der var sket en formel fejl i Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen, idet fremtidige behandlingsudgifter efter loven skulle fastsættes til et engangsbeløb.