Sagen drejede sig om en kvinde, der led af bl.a. dissemineret sclerose og var kørestolsbruger.
Hun blev i 1997 bevilget støtte til bil efter § 4 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99. Hun søgte i 2003 om udskiftning af bilen i form af lån efter dagældende bekendtgørelsens § 4 til køb af bil, § 8 til brændstofafgiftsfritagelse og § 9 til særlig indretning (nu Socialministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2005 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, §§ 5, 7 og 10).
Amtet traf afgørelse om, at kvinden opfyldte betingelserne for at få støtte til køb af en Citroën Jumpy 2,0 Bz Aut. , 10 personers minibus med reduceret sædeantal m.v. til en pris ifølge tilbud fra Sahva Auto pr. 21. november 2003 på ca. 142.000 kr. inkl. moms, leveringsomkostninger, kommunerabat og standardindretning samt fritagelse for afgift efter brændstofforbrug efter bekendtgørelsens §§ 1og 2, stk. 1 nr. 3, jf. § 6 og 8. Amtet bevilgede endvidere tilskud til særlige indretninger på i alt ca. 74.000 kr.
Amtet vurderede på baggrund af kvindens helbredstilstand, omfang og art af de nødvendige hjælpemidler, der skulle medbringes i bilen, at der var behov for en større og dyrere bil end en almindelig personvogn, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Kvinden klagede over, at der var bevilget et fast beløb på ca. 142.000 kr. til køb af en Citroën Jumpy, idet hun i stedet ønskede en bevilling af 136.000 kr. + 19.000 kr. til automatgear, således at det ønskede ekstraudstyr kunne være indenfor lånerammen. Det blev oplyst, at hun havde underskrevet en slutseddel på en Citroën Jumpy, som inkl. ekstraudstyr kostede ca. 152.000 kr.
Kvinden var uenig i amtets fortolkning af reglerne og anførte i denne forbindelse bl.a., at den forøgede låneramme ikke var aktuel i hendes sag, idet bilens anskaffelsespris ikke oversteg lånerammen efter § 4.
Det sociale nævn ændrede amtets afgørelse og fandt kvinden berettiget til almindeligt lån efter bilbekendtgørelsens § 4 til køb af bil.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden havde søgt om et almindeligt lån efter bilbekendtgørelsens § 4, og at hun ikke var forpligtet til også at søge om udvidet lån efter § 6, selvom der forelå sådanne særlige forhold i forbindelse med funktionsnedsættelsen, herunder at kvinden var kørestolsbruger, at hun ville være berettiget til udvidet lån.
Nævnet lagde til grund, at kvinden var bedre stillet med et almindeligt lån alene, idet hun ud over lånerammen på 136.000 kr. ville få udbetalt et tilskud på 19.000 kr. til automatisk transmission.
Amtet klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen anførte amtet bl.a., at kvinden ikke frit kunne vælge at få bilstøtten som et § 4 lån af privatøkonomiske hensyn. Kvinden var vurderet til at have behov for en større bil end en almindelig personvogn og den bedst egnede bil inkl. standardindretning var dyrere end lånerammen på 136.000 kr. Det var derfor amtets opfattelse, at kvindens bilstøtte skulle ydes efter § 6, og amtet fandt ikke, at hendes ønske om ekstra midler til betaling af ikke bevilget udstyr til bilen kunne lægges til grund for bevilling af større beløb end nødvendigt. Amtet fandt endvidere, at nævnets afgørelse var uforenelig med princippet om bedst og billigst.
Nævnet fandt ved genvurdering ikke grundlag for at træffe en anden afgørelse. Det var nævnets opfattelse, at når kvindens behov for bil faktisk kunne opfyldes ved, at der blev ydet støtte i.h.t. servicelovens § 99, stk. 1, og bilbekendtgørelsens § 4, så var det denne hjælp pågældende skulle bevilges og ikke støtte efter servicelovens § 99, stk. 2, og bilbekendtgørelsens § 6, som pågældende faktisk ikke havde behov for.
Efter nævnets opfattelse kunne det afgørende for bevilling af lånetype ikke være de accessoriske regler om provenuberegning, der var forskellige alt efter om der blev bevilget støtte efter bilbekendtgørelsens § 4 eller § 6.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af forholdet mellem udmåling af bilstøtte efter servicelovens § 99, stk. 1, jf. bilbekendtgørelsens § 4 (almindeligt lån) og servicelovens § 99, stk. 2, jf. bilbekendtgørelsens § 6 (udvidet lån) i den situation, hvor bilstøtten udmålt efter bekendtgørelsens § 4 samt særlig indretning ville udgøre et højere beløb end støtten udmålt efter bekendtgørelsens § 6.
