Ankestyrelsens principafgørelse P-25-05

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lov nr. 1164 af 19. december 2003 - § 18, stk. 4

En pensionist søgte helbredstillæg til kronebehandling af en kindtand.

Efter reglerne om helbredstillæg yder kommunen tillæg til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelige tandproteser, som alternativt ville være nødvendig.

Kommunen gav afslag på helbredstillæg, da kommunens tandlægekonsulent havde anbefalet den foreslåede behandling som den eneste mulige. Kommunen fandt, at en aftagelig tandprotese ikke var et alternativ i det konkrete tilfælde.

Det sociale nævn fandt, at pensionisten ikke var berettiget til udvidet helbredstillæg til kronebehandling, men derimod berettiget til helbredstillæg beregnet i henhold til prisen på en aftagelig protese som en rimelig og stadig tilstrækkelig alternativ løsning.

Nævnet hjemviste derfor samtidig sagen til ny behandling med nærmere beregning af helbredstillæg.

Begrundelsen for afgørelsen var, at reglerne om udvidet helbredstillæg ikke omfattede udgifter til faste proteser (kroner).

Nævnet fandt, at en aftagelig protese som hovedregel altid var en alternativ løsning til kronebehandling, selv om det ikke var den af tandlægen anbefalede bedste løsning

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM P-30-03 til afklaring af, om en aftagelig protese kunne anses for et alternativ til en fast protese, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 2.

Pensionisten havde ret til helbredstillæg til en fast protese, beregnet i forhold til prisen på den type aftagelige tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.

Ankestyrelsen lagde til grund, at tandbehandlingen var nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at en aftagelig protese ikke i det konkrete tilfælde var en reel løsning, idet dette ville forudsætte, at tanden blev trukket ud.

Efter bekendtgørelsen var det dog ikke en betingelse, at en aftagelig protese tandlægefagligt ville være en alternativ behandlingsmulighed i det enkelte tilfælde.

Ifølge oplysninger fra Socialministeriet var det således ved fastsættelsen af reglerne forudsat, at en aftagelig protese normalt altid var et alternativ til en fast protese.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.