Ansøger blev bevilget hjælp til revalidering til sygeplejerske med revalideringsydelse fra den 8. december 2003.
Udover revalideringsydelse havde ansøger indtægt i form af en forsikringsydelse (invalidepension) på 8.748 kr. pr. måned.
Kommunen traf afgørelse om, at ansøgers månedlige revalideringsydelse blev nedsat med de løbende invalidepensionsudbetalinger på 8.748 kr., jf. § 59 i lov om aktiv socialpolitik.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at nedsætte revalideringsydelsen som sket.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers indtægt i 2003 ikke kunne anses for at give et retvisende billede af hendes indtjeningsevne.
Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger var sygemeldt indtil den 8. december 2003, og at hun forud for sygemeldingen i august 2001 havde barsels- eller forældreorlov.
Nævnet fandt endvidere, at årslønnen skulle fastsættes efter et skøn.
Nævnet mente, at det var den løn, som ansøger havde i sit seneste ansættelsesforhold i 1998 før hun overgik til orlovsydelse, der skulle lægges til grund for beregningen og opreguleres til 2004-niveau.
Sagen blev derfor sendt tilbage til kommunen med henblik på at beregne årslønnen.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen var det anført, at kommunen ønskede Ankestyrelsens stillingtagen til, hvor meget eller lidt der skulle til, før en lønindtægt skulle danne grundlag for beregningen af årsløn, jf. aktivlovens § 59.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en lønindtægt skulle danne grundlag for beregning af årsløn, jf. aktivlovens § 59.