Sagen blev hjemvist til beskæftigelsesankenævnet til behandling af klagen over, at kommunen ved opfølgningen i sagen havde vurderet, at lønmodtageren tilhørte visitationskategori 3.
Begrundelsen var, at klagen over kommunens sagsbehandling var indgået som en del af klagen over kommunens afgørelse om at standse udbetalingen af dagpenge.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog udgangspunkt i, at der kun var mulighed for at klage over egentlige afgørelser.
Reglerne om opfølgning og visitation i sager om sygedagpenge var en videreførelse af de regler, som blev indført i den tidligere dagpengelov med virkning fra den 1. juli 2005, jf. lovforslag L 21, der blev vedtaget af Folketinget i folketingsåret 2004/2005, 2. samling.
Det fremgik af bemærkningerne til dette lovforslag, at formålet med reglerne var, at der i opfølgningen skulle foretages en systematisk og kvalificeret vurdering af den sygemeldtes arbejdsdygtighed/ressourcer og behov for indsats. Det var dermed hensigten, at kommunens anvendelse af ressourcerne blev prioriteret og målrettet sygemeldte med størst behov for indsats. Det var endvidere hensigten, at den sygemeldte skulle få den rigtige indsats.
Placering i visitationskategori var således ikke en egentlig afgørelse, men en processuel beslutning med henblik på at optimere kommunens sagsbehandling, for at den sygemeldte så hurtigt som muligt kunne genoptage erhvervsmæssigt arbejde.
En klage over sagsbehandlingen og processuelle beslutninger i forbindelse hermed ville ikke kunne indgives særskilt, men ville alene kunne ske i forbindelse med en klage over en afgørelse om for eksempel retten til sygedagpenge.