Ankestyrelsens principafgørelse 251-10

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 - § 9c, stk. 2, nr. 5

Afgørelse i sagen om mellemkommunal refusion efter 1. juni 2006, NN

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om hvornår støtte i egen bolig har et sådant omfang, at det kan sidestilles med et ophold i en boform som nævnt i retssikkerhedslovens § 9c

Resultatet er

• den samlede støtte, som NN modtager, træder i steder for og kan sidestilles med ophold i en af de boformer, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9c

Det betyder, at A Kommune også efter 1. juni 2006 har ret til refusion fra B Kommune.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Den samlede støtte har et sådant omfang og en sådan karakter, at det kan sidestilles med og træder i stedet for en boform, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9c, stk. 1, nr. 1-4.

Vi har lagt vægt på, at det er oplyst, at der 1. juni 2006 blev ydet støtte i hjemmet 15½ time ugentligt, og at denne støtte var planlagt sådan, at de 4 beboere i Q havde et fællesskab med fælles madlavning og fælles spisning med hjælp fra de enkelte beboeres personlige støtte. Foruden denne personlige støtte har kommunen bevilget beskyttet beskæftigelse.

Ankestyrelsen har som grundlag for vurderingen inddraget, at også ophold i egen bolig kan danne grundlag for refusion, hvis situationen kan sidestilles med ophold i f.eks. en ældrebolig eller en boform, der er oprettet med hjemmel i serviceloven, og der således ydes hjælp, der dækker samme behov som ville være dækket i institutionen/boformen.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at bestemmelsen ifølge retssikkerhedsvejledningen har til formål at medvirke til fleksibilitet og modvirke at formelle krav til organisering er en forhindring for at udvikle nye tilbudsformer.

A Kommune har oplyst, at støttetimerne med virkning fra 1. januar 2008 blev omlagt og opgjort som ATA-timer (ansigt til ansigt-timer), svarende til 7½ ATA-time. Fra 1. januar 2009 er bevillingen forhøjet til 12 ATA-timer.

Vi bemærker, at nævnets afgørelse vedrører forholdene 1. juni 2006. Ankestyrelsen har derfor også taget stilling til sagen på dette tidspunkt.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 20. oktober 2009 og den efterfølgende afvisning 19. november 2009 af at genoptage sagen

• Klagen til Ankestyrelsen af 8. december 2009

• nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN har boet i bofællesskab med 3 andre synshandicappede i Q i A Kommune siden 1993. Der er tale om selvstændige lejemål.

B Kommune, der er betalingskommune, traf 12. maj 2009 afgørelse om, at A Kommune ikke havde ret til refusion for perioden efter 1. juni 2006. Der var i afgørelsen lagt vægt på at 15½ times ugentlig støtte ikke kunne sidestilles med ophold i en boform. Datoen var ikke nærmere begrundet.

A Kommune klagede over afgørelsen og anførte, at støtten havde et omfang, der kunne sidestilles med ophold i en boform. Kommunen tilføjede, at støttetimerne var omlagt til ATA-timer fra 2008 og at dette medførte, at støtten var opgjort til 7½, men at det ikke betød at støtten var nedsat. I 2009 var timetallet forhøjet til 12 ATA-timer ugentligt. Der var ikke sket nogen ændring i den beskyttede beskæftigelse.

Nævnet tiltrådte B Kommunes afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke er tale om et støttebehov, der har et omfang, så det kan sidestilles med et ophold i en boform.

A Kommune anmodede om genoptagelse af sagen og forklarede nærmere om betydningen af ATA-timer.

Nævnet afviste i afgørelse af 19. november 2009 at genoptage sagen. Nævnet henviste til, at der var bevilget 15½ times ugentlig støtte frem til 1. januar 2008.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at der muligvis er sket en misforståelse vedrørende omlægningen af timeopgørelsen, men at borgeren fortsat har en betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og er bevilget støtte, der kan sidestilles med støtte i en boform.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at det anførte ikke ændrer afgørelsen.

Under sagens behandling har Ankestyrelsen indhentet yderligere oplysninger fra A Kommune om den samlede støtte.

Det fremgår heraf, at de 4 beboere i bebyggelsen har et socialt fællesskab med fælles madlavning og spisning. Madlavningen bliver støttet af pædagogisk personale, som er tilknyttet de enkelte beboere.

A Kommunes brev blev 29. oktober 2010 sendt til B Kommune til partshøring. Der har ikke været bemærkninger til brevet.