Ankestyrelsens principafgørelse 118-12

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 9c

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, hvilken betydning det har for en tidligere opholdskommunes betalingsforpligtelse, at en borger uden kommunens eller anden myndigheds medvirken flytter internt i den nye kommune, jf. Retssikkerhedslovens § 9c.

§ 9 i retssikkerhedsloven fastslår, at opholdskommunen er hvor personen har bopæl og ophold.

§ 9 c stk. 2 i retssikkerhedsloven fastslår, at opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i boformer, institutioner eller boliger, der kan sidestilles hermed.

Situationen med intern flytning er ikke beskrevet i lov, forarbejder eller praksis, men socialministeren har i sin besvarelse af spørgsmål 179 og 180 fra Socialudvalget, almindelig del 2011-2012 besvaret spørgsmål herom.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

31-11 om refusionsforpligtelse ved ubrudt forløb og spørgsmål, om der var tale om en boform

83-11 om krav til medvirken ved mellemkommunal refusion

Afgørelse i sag mellemkommunal refusion for NN.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om hvilken betydning det har for en tidligere opholdskommunes betalingsforpligtelse, at en borger uden kommunens eller anden myndigheds medvirken flytter internt i den nye kommune, jf. Retssikkerhedslovens § 9c.

Resultatet er

•A Kommune er forpligtet til at yde refusion for udgifter vedrørende NN

• A Kommune er pr 1. januar 2011 både handle- og betalingskommune NN.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at refusionspligten vedrørende NN fortsat består. Dermed er A Kommune er handlekommune fra 1. januar 2011.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at hans behov for hjælp efter lov om social service afgørende har ændret sig, siden A Kommune gav tilsagn om refusion i forbindelse med hans flytning til B Kommune i 1975 eller efter amtsankenævntes afgørelse i 1982.

Vi har lagt til grund, at han vedvarende har modtaget hjælp efter servicelovens § 96. Det ugentlige timetal har været mindst 57 og er aktuelt 84 timer.

Vi henviser til forarbejderne, hvoraf fremgår, at baggrunden for bestemmelsen om refusion er, at kommuner med institutioner skal friholdes for udgifter i forbindelse med, at borgere fra andre kommuner optages i institutionen.

Vi har også lagt vægt på, at bestemmelsen om medvirken efter sin umiddelbare ordlyd er knyttet til de situationer, hvor kommunens handlen har direkte betydning for betalingsforpligtelsen i forbindelse med indflytning i en anden kommune.

Vi er opmærksomme på, at socialministeren i svar på spørgsmål 179 og 180 i forbindelse med lovforslag om visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde har taget udgangspunkt i, at situationen intern flytning ikke er beskrevet i regler eller praksis og derefter har tilkendegivet, at der bør stilles krav om medvirken ved intern flytning på samme måde som ved flytning mellem kommuner.

Vi har imidlertid ikke fundet holdepunkter for, at medvirken har selvstændig betydning i ved ændring af bopæl indenfor samme kommune, når behovet for hjælp stadig har et omfang, der svarer til en boform. En sådan fortolkning må antages at kræve udtrykkelig lovhjemmel.

A Kommune har oplyst, at de er enige i, at A Kommune i sin tid har været medvirkende til, at NN fik ophold i B Kommune og også er enige i, at han modtager støtte i et omfang der kan træde i stedet for og sidestilles med et botilbud efter servicelovens bestemmelser.

Årsagen til klagen er, at ansøger er flyttet 3 gange internt i B Kommune uden offentlig medvirken. Der henvises til Socialministeriets opfattelse.

Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Y traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 18. januar 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 10. februar 2012

• Nævnets genvurdering

A Kommune traf 2. marts 2011 afgørelse om afslag på mellemkommunal refusion til B og afslår at have overtaget forpligtelsen 1. januar 2011.

Det Sociale Nævn fastslår, at A Kommune er forpligtet til at yde mellemkommunal refusion vedr NN, og forpligtet til at yde hjælp efter lov om social service fra 1. jan 2011

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der siden NNs flytning til B har været tale om et ubrudt forløb.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at ansøger er flyttet internt uden medvirken og der er henvist til ministeriets svar.