Ankestyrelsens principafgørelse 78-17

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvornår socialtilsynet kan opkræve en tillægstakst, og hvilke omkostninger socialtilsynet kan medtage ved beregningen af tillægstaksten.

Love og bekendtgørelser

Lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 70 af 18. januar 2017.

• § 23, stk. 6, om fastsættelse af regler om tillægstakst

Bekendtgørelse om socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen) nr. 1675 af 16. december 2016

• § 22, stk. 5, om tillægstakst, hvis et tilbud består af flere end to afdelinger

Praksis

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om socialtilsyn nr. 9300 af 30. april 2015

• Pkt. 349 om takster

I har klaget over socialtilsynets afgørelse om opkrævning af tillægstakst. Socialtilsynet afgjorde sagen den 19. oktober 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

• Socialtilsynet kan opkræve en tillægstakst.

• Socialtilsynets afgørelse om opkrævning af tillægstakst og fastsættelse af størrelsen heraf ophæves.

Det betyder, at socialtilsynet kan opkræve en tillægstakst.

Det betyder også, at vi ophæver socialtilsynets afgørelse om opkrævning og fastsættelse af tillægstakstens størrelse, og at afgørelsen derfor ikke gælder. Se nærmere nedenfor under begrundelsen.

Socialtilsynet har begået en fejl i sagsbehandlingen. Fejlen er, at formuleringen af klagevejledningen giver indtryk af, at der kun kan klages skriftligt. Fejlen har dog ikke betydning for vores afgørelse.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at betingelserne for at opkræve en tillægstakst er opfyldt.

Vi vurderer også, at socialtilsynet ikke kan medtage omkostninger til tilsynsbesøg, forberedelse, rapportskrivning, dialogmøde og høringssvar ved beregning af tillægstaksten. Vi finder derfor, at tillægstaksten er beregnet forkert.

Videre vurderer vi, at det ikke klart fremgår af socialtilsynets afgørelse, hvilke omkostninger der er en følge af afstanden til tilbuddets tredje afdeling.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at jeres tilbud består af tre afdelinger. Afdelingerne ligger på x-vej, y-vej og z-vej.

Vi lægger også vægt på, at socialtilsynet har beregnet tillægstaksten til 9.542 kr. Det beløb dækker blandt andet omkostninger, der ikke er begrundet i afstanden mellem afdelingerne. Det er omkostninger til tilsynsbesøg, forberedelse, rapportskrivning, dialogmøde og høringssvar.

Derudover lægger vi vægt på, at der mangler nærmere oplysninger om beregningen af udgifterne til kørsel, herunder den tid, som medarbejderne har brugt på kørsel.

Oplysningerne fremgår særligt af socialtilsynets afgørelse, jeres klage og socialtilsynets genvurdering.

Om reglerne

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med de tilbud, der er nævnt i lov om socialtilsyn, og fastsætter en takst, som opkræves hos de omfattede tilbud (gælder dog ikke for plejefamilier). Taksten fastsættes som en generel takst differentieret efter tilbuddets størrelse.

Tilsynstaksten er en årlig takst, og der betales én takst for ét tilbud, uanset om tilbuddet består af en eller flere afdelinger.

Hvis et tilbud består af flere end to afdelinger, kan socialtilsynet træffe afgørelse om at pålægge tilbuddet en tillægstakst, hvis afdelingerne ligger på forskellige fysiske adresser. En ordlydsfortolkning af bestemmelsen fører til, at der ikke kan stilles krav om, at der en bestemt afstand mellem afdelingerne.

Socialtilsynet kan kun få dækket de omkostninger, der følger af, at afdelingerne ikke er beliggende på den samme fysiske adresse. Det betyder, at det kun er de omkostninger, der knytter sig til den geografiske afstand, der kan indgå i tillægstaksten. Det er eksempelvis omkostninger til kørsel, herunder den tid, som medarbejderne bruger på kørsel og lignende. Ved opgørelse af timetaksten kan socialtilsynet medtage udgifter til lokaler, administration samt andet overhead.

Omkostninger, der ikke er begrundet i afstanden, kan ikke indgå ved fastsættelsen af denne type tillægstakst. Socialtilsynet kan derfor ikke få dækket omkostninger til rapportskrivning, selve tilsynsbesøget, forberedelse og lignende ved opkrævning af denne type tillægstakst, da disse omkostninger ikke er en følge af, at afdelingerne ikke ligger på samme fysiske adresse.

Det er kun de omkostninger, der er en følge af, at tilbuddet har flere end to afdelinger, der ikke er beliggende på samme fysiske adresse, der kan dækkes. Udgifter til transport m.v. til to af tilbuddets afdelinger er således indeholdt i den almindelige tilsynstakst. Udvælgelse af de afdelinger, der er omfattet af den almindelige tilsynstakst, skal ske efter generelle og saglige kriterier.

Socialtilsynet er derfor berettiget til at opkræve en tillægstakst. Da størrelsen af tillægstaksten imidlertid ikke er beregnet korrekt, ophæves socialtilsynets afgørelse om fastsættelse af tillægstakstens størrelse og opkrævningen heraf.

Vi gør opmærksom på, at socialtilsynet kan træffe en ny afgørelse om fastsættelse og opkrævning af tillægstakst.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.