Resumé:
Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Dette omfatter også fodpleje. Når der derimod er tale om behandling, skal udgifterne dækkes efter sundhedslovgivningen og ikke efter serviceloven. Dette gælder fx også fodbehandling. Servicelovens regler om dækning af merudgifter kan ikke anvendes, når der er tale om fodpleje eller fodbehandling.
Pleje eller behandling
Kommunen skal alene tilbyde borgeren fodpleje efter bestemmelsen om personlig hjælp og pleje i servicelovens § 83, hvis der er tale om hjælp til almindelig fodpleje og ikke egentlig behandling. Almindelig fodpleje kan blandt andet omfatte klipning af negle og at få fødderne indsmurt i creme.
Hvis borgeren har behov for fodbehandling, så skal udgiften dækkes efter sundhedslovgivningen. Fodbehandling kan blandt andet omfatte regelmæssig beskæring ved en statsautoriseret fodterapeut, så fissurdannelse og sår forebygges.
Kommunen skal dog være opmærksom på, om borgeren kan være berettiget til hjælp efter aktivlovens regler i forhold til de udgifter, som eventuelt ikke kan dækkes efter sundhedslovgivningen.
Merudgifter
Servicelovens regler om dækning af merudgifter kan ikke anvendes, når borgeren søger om fodpleje eller fodbehandling. Det skyldes, at reglerne om merudgifter er subsidiære i forhold til anden lovgivning og andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Hvis udgifterne kan dækkes af andre bestemmelser i eller uden for den sociale lovgivning, finder reglerne om merudgifter ikke anvendelse.
Reglerne om merudgifter kan heller ikke anvendes, hvis der er gjort op med muligheden for hjælp efter andre bestemmelser i eller uden for den sociale lovgivning. Det betyder, at når fodpleje som en ydelse forudsættes bevilget efter reglerne om personlig pleje, kan reglerne om merudgifter ikke anvendes. Det gælder, selvom betingelserne for hjælp efter reglerne om personlig pleje i det konkrete tilfælde ikke er opfyldt.
Det betyder også, at en fastsat egenbetaling til fodbehandling ikke kan dækkes som en merudgift. Udgiften vil derimod kunne dækkes efter aktivlovens regler om økonomisk hjælp til behandling, hvis betingelserne for hjælp efter denne bestemmelse er opfyldt.
De konkrete sager
I sag 1 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at borgeren havde behov for almindelig fodpleje, og at der ikke var tale om egentlig behandling. Borgeren var derfor berettiget til personlig hjælp efter servicelovens § 83 til klipning af negle og fodpleje.
I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at borgeren havde behov for fodbehandling. Det fremgik af sagen, at borgeren havde behov for regelmæssig beskæring ved en statsautoriseret fodterapeut, så fissurdannelse og sår forebyggedes. Ankestyrelsen vurderede derfor, at borgeren havde behov for fodbehandling og ikke blot almindelig fodpleje.