Resumé:
Kommunen skal efter serviceloven yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. De udgifter til håndsrækninger, som andre borgere, uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme livssituation, også har, kan ikke dækkes som merudgifter.
Håndsrækninger
Kommunen skal udmåle merudgifter med udgangspunkt i, at borgeren skal kunne leve som andre borgere på samme alder og i samme livsituation uden funktionsnedsættelse. Dette gælder også, når borgeren flytter til en ny bolig og i den forbindelse søger om merudgifter til håndsrækninger.
Kommunen kan ikke afvise at dække nødvendige merudgifter til håndsrækninger alene med den begrundelse, at borgeren ikke havde udgiften før flytningen, eller at borgeren allerede vidste, at borgeren ikke selv kunne varetage opgaven ved indflytning i en ny bolig. Udgiften skal være en følge af borgerens nedsatte funktionsevne og ikke af boligens stand.
Det er borgeren, der skal sandsynliggøre sin merudgift. Kommunen fastlægger et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter.
Kommunen kan henvise til det beløb, som borgeren har oplyst, i det omfang kommunen vurderer, at dette beløb er udtryk for de nødvendige merudgifter til håndsrækninger.
Beløbsniveauet i forhold til håndsrækninger, som f.eks. havearbejde, snerydning, kan også fastlægges ved, at kommunen indhenter priser fra leverandører af hjemmeservice, servicefirmaer eller andre aktører, der kan varetage de nødvendige håndsrækninger.
Kommunen kan henvise til en konkret timesats for almindelige lønninger på området for de bevilgede håndsrækninger, hvis der er en leverandør, der kan udføre hjælpen til timesatsen.
Serviceniveau
Kommunen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer. Dette gælder også ved merudgifter. Et serviceniveau på merudgiftsområdet kan fx foreligge i form af et prisniveau, der fastlægger, hvilket beløb borgeren kan få udbetalt til konkrete opgaver til forskellige håndsrækninger.
Ved ansøgninger om dækning af merudgifter til håndsrækninger, skal kommunen oplyse sagen i forhold til, hvilke nødvendige merudgifter borgeren har til håndsrækninger. Kommunen kan ikke forudsætte, at det fastsatte prisniveau i serviceniveauet dækker borgerens merudgifter til konkrete hjælpeopgaver, når borgeren oplyser, at merudgiften er større end bevilget efter serviceniveauet. Kommunen må da undersøge, hvilke konkrete merudgifter borgeren har, og sikre sig, at borgeren bliver kompenseret for sine nødvendige merudgifter til fx håndsrækninger.
Et eventuelt serviceniveau skal derfor fraviges, hvis borgerens behov efter en konkret og individuel vurdering nødvendiggør det. Dette vil være tilfældet, hvis borgeren oplyser ikke at kunne få udført håndsrækningen til det fastsatte prisniveau, og kommunen samtidigt ikke konkret kan pege på en løsning af borgerens behov til det fastsatte prisniveau.
Ankestyrelsen har behandlet to sager om håndsrækninger
I den første sag ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om afslag på dækning udgifter til håndsrækninger til vedligeholdelse af have. Ankestyrelsen fandt, at borgeren var berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til vedligeholdelse af have og snerydning, ligesom kommunen skulle undersøge borgerens konkrete merudgifter til øvrige håndsrækninger.
I den anden sag fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke udelukkende kunne træffe afgørelse om beregning af merudgifter til håndsrækninger ud fra sit serviceniveau, da borgeren havde oplyst, at merudgifterne hertil var større end bevilget af kommunen. Ankestyrelsen hjemviste derfor kommunens afgørelse til, at der skulle indhentes oplysninger, der kunne godtgøre borgerens nødvendige merudgifter til håndsrækninger.