Principafgørelsen fastslår
En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Skadelidte skal dokumentere, at der er sket en hændelse eller en påvirkning, og at der er en skade.
Hændelsen eller påvirkningen skal være egnet til at forårsage skaden. Det betyder, at der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden er forårsaget af hændelsen eller påvirkningen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.
Det er skadelidte, der skal bevise, at der er den nødvendige årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.
Anerkendelse af diskusprolaps i nakken som en ulykke kræver, at der har været en direkte påvirkning/belastning af nakken i form af for eksempel slag direkte mod nakken, et fald hvor pågældende lander på hovedet eller nakken, eller løft af tunge byrder direkte på nakken.
Indirekte belastninger af nakken, for eksempel refleksbevægelse eller undvigemanøvre er ikke egnet til at forårsage en diskusprolaps.
Almindelige løft med armene medfører ikke en relevant belastning af nakken, og det vil derfor være usandsynligt, at påvirkningen kan forårsage en diskusprolaps i nakken.
I den konkrete sag var der anmeldt diskusprolaps i nakken. Skadelidte havde løftet kasser og varer på op til 20 kg. Ankestyrelsen var enig i, at diskusprolaps i nakken ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da der ikke havde været en relevant belastning af nakken.