Principafgørelsen fastslår
Statsforvaltningen træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud af borgere, der ikke selv kan give samtykke til flytning. Det sker efter indstilling fra kommunen.
Kommunen kan afslå at indstille til optagelse i særlige botilbud.
Der er i serviceloven gjort udtømmende op med mulighederne for at klage over en kommunes afslag på indstilling til flytning uden samtykke. Det er alene en ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, der kan klage over kommunens afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud. Klagen kan alene indbringes for Statsforvaltningen.
En kommunes afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud kan derfor ikke påklages, når den nærtstående ikke deler bolig med den person, som sagen vedrører. Dette gælder uanset, om den nærtstående er værge.
Inden en kommune giver afslag på at indstille til flytning uden samtykke, skal kommunen forholde sig til, om borgeren får sine behov dækket i det nuværende botilbud eller i eget hjem. Hvis borgeren allerede bor på et botilbud, skal kommunen ved afslag på at indstille til et andet botilbud også forholde sig til, om det skønnes at være i borgerens egen interesse at flytte til et andet botilbud.
Kommunens afgørelse om et botilbuds egnethed og om egnet hjælp og støtte i eget hjem, kan påklages til Ankestyrelsen.
I to sager afviste Ankestyrelsen at behandle sagen. Kommunernes afslag på indstilling til flytning af borgerne uden samtykke til botilbud kunne ikke påklages af borgernes nærtstående (forældre og niece), da de nærtstående ikke delte bolig med borgerne. Ankestyrelsen er i øvrigt ikke ankeinstans i sådanne tilfælde.
I den tredje sag afviste Ankestyrelsen også at behandle sagen, da Statsforvaltningens afgørelse om en kommunes afslag på at indstille borger til flytning til et andet botilbud uden samtykke ikke kan indbringes for Ankestyrelsen.