Resumé:
Borger skal ikke leve af en fejludbetaling, der skal tilbagebetales, når fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger, og borger har gjort opmærksom på fejludbetalingen.
En udbetaling af løn, offentlig forsørgelsesydelse eller anden udbetaling skal ikke betragtes som en indtægt, hvis:
- Fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger eller undladelser,
- Det kan dokumenteres, at beløbet skal tilbagebetales og
- Det kan godtgøres, at borger har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.
Der skal foretages en konkret vurdering af, om fejludbetalingen er sket på grund af borgers handlinger eller undladelser. Hvis borger for eksempel har fået en fejludbetaling ved at give utilstrækkelige eller urigtige oplysninger til udbetaleren, eller borger ikke har overholdt tidsfrister eller lignende, der medfører, at ydelsen ikke har kunnet standses i tide, skal udbetalingen efter sit indhold betragtes som en formue eller indtægt og behandles som sådan i forhold til retten til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
Vurderes det, at borger ikke kan bære ansvaret for fejludbetalingen, er borger ikke nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen. I disse tilfælde skal en udbetaling ikke betragtes som en indtægt eller formue og vil ikke påvirke retten til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
Der skal endvidere foreligge dokumentation for, at beløbet skal tilbagebetales. Dokumentation kan f.eks. være et tilbagebetalingskrav eller en tilkendegivelse fra udbetaler. Det skal endvidere godtgøres, at borger har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.
Foreligger dokumentationen først senere, vil der kunne blive tale om en efterregulering tilbage fra ansøgningsdatoen.
Hvis borger ikke tilbagebetaler de fejludbetalte midler til udbetaleren inden den dato, der er fastsat i tilbagebetalingskravet, vil forudsætningen for ikke at betragte beløbet som formue eller indtægt være bristet. I dette tilfælde, vil der ligeledes kunne blive tale om en regulering tilbage fra ansøgningsdatoen samt eventuelt et tilbagebetalingskrav, såfremt betingelserne herfor i det konkrete tilfælde er opfyldt.
I en konkret sag har Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderet, at en løn, der var fejludbetalt for perioden 19. juni 2015 til 31. juli 2015, ikke skulle fradrages i borgers kontanthjælp, idet den ikke skulle betragtes som en indtægt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede i denne forbindelse, at fejludbetalingen ikke skyldtes borgers handlinger, og at borger ikke var nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen.
Borger havde opsagt sit løntilskudsjob til fratrædelse den 18. juni 2015 og søgte om kontanthjælp den 23. juni 2015.
Arbejdsgiveren fortsatte ved en fejl lønudbetalingen i perioden 19. juni 2015 til 31. juli 2015. Beløbet blev senere krævet tilbagebetalt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at arbejdsgiver havde haft tid til at standse lønudbetalingen, at borger kontaktede kommunen og gjorde opmærksom på fejludbetalingen, samt at borger søgte at få fejludbetalingen standset.
I en anden konkret sag har Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderet, at SU, der blev fejludbetalt for september måned 2015, ikke skulle betragtes som en indtægt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede i denne forbindelse, at fejludbetalingen ikke skyldtes borgers handlinger, og at borger ikke var nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen.
Borger gav samtidig med studieophør besked til sin uddannelsesinstitution, som automatisk videregav meddelelse til Statens Uddannelsesstøtte om at standse udbetalingen af SU. Ophøret skete dog så sent i måneden, at udbetalingen af SU for september ikke kunne standses.
Borger modtog den 9. september 2015 krav om tilbagebetaling af SU og lån for september måned 2015 og tilbagebetalte straks det for meget udbetalte beløb.