Ankestyrelsens principmeddelelse 44-22 om reelt enlig - fælles husførelse - ægteskabslignende forhold - ydelsesmodtagers fordele - købt bolig sammen - sammenblandet økonomi - børnetilskud - pension

01-01-2022
Børnetilskudsloven Lov om social pension Børnetilskud Fælles husførelse Købt bolig sammen Pension Reelt enlig Sammenblandet økonomi Ydelsesmodtagers fordele Ægteskabslignende forhold Gældende Kommunal Udbetaling Danmark

Principmeddelelsen fastslår

Når myndigheden skal vurdere, om en ydelsesmodtager indgår i et ægteskabslignende forhold med den følge, at ydelsesmodtageren ikke skal betragtes som enlig, skal myndigheden foretage en konkret, samlet vurdering af sagens oplysninger om økonomiske forhold og ikke-økonomiske forhold, herunder praktiske og personlige forhold. I vurderingen er myndigheden ikke bundet af skrevne regler. Der er tale om såkaldt fri bevisbedømmelse.

 

Myndigheden skal godtgøre, at ydelsesmodtageren har fordele ved relationen til den anden person. Fordelene kan være enten økonomiske eller ikke-økonomiske – eller både/og. Fordelene skal samlet set have et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har.

 

Begrebet ’enlig’ forstås på samme måde i børnetilskudsloven og i pensionsloven.

 

Fælles husførelse

Ved et ægteskabslignende forhold forstås, at parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret.

 

Man har fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, fx ved at være to om at betale udgifter til dagligt forbrug og faste løbende udgifter, og/eller ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet som fx indkøb, madlavning, havearbejde og rengøring.

 

Når to personer har fælles husførelse, opnår de økonomiske og praktiske fordele i hverdagen, selv om de eventuelt ikke bor sammen.

 

Fordelene skal have et omfang, der samlet set kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer almindeligvis har.

 

Fælles huskøb

Køber ydelsesmodtageren en bolig sammen med en anden, kan det indikere, at ydelsesmodtageren herved opnår økonomiske fordele, selvom det kun er ydelsesmodtageren, der skal bo i boligen. Det vil fx være tilfældet, hvis ydelsesmodtageren og den anden person sammen har optaget lån i huset og begge afdrager på lånet.

 

Et ejerfællesskab om en ejendom er dog ikke i sig selv nok til at fastslå fælles husførelse. Fordelene ved relationen til den anden person skal samlet set være af et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende i almindelighed har. Det vil herved kunne indgå i vurderingen, hvorfor parterne har valgt at indrette sig, som de har gjort.

 

De konkrete sager

Sag nr. 1

Udbetaling Danmark standsede udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, fordi ydelsesmodtager ikke havde været enlig forsørger siden 15. januar 2021. Ydelsesmodtager havde sammen med sin kæreste købt et hus med det formål, at ydelsesmodtager skulle bo der sammen med sine børn, og at parterne kunne have et fælles hjem, når den formodede samlevers egne børn var flyttet hjemmefra.

 

Parterne ejede huset i lige sameje, og der var optaget fælles lån. Parterne havde en fælles kassekreditkonto beregnet til indkøb til huset. Den formodede samlever og ydelsesmodtager overførte hver måned hhv. 1.500 kr. og 4.400 kr. til kassekreditten, hvorfra der blev overført 3.900 kr. til en konto. Fra kontoen betalte ydelsesmodtager alle udgifter til huset. Den formodede samlevers overførsel til kassekreditten standsede under sagens behandling. Kassekreditten var afdragsfri i fem år, fordi parterne herefter havde planlagt en fælles fremtid i huset. Ydelsesmodtager betalte selv alle udgifter til huset, også den formodedes samlevers del af lån, ejendomsskat mv.

 

Den formodede samlever boede i eget hus sammen med sine børn ca. 50 km. fra ydelsesmodtager. Parterne så hinanden i weekender også sammen med deres børn, og de kendte hinandens familier. Parterne hjalp ikke hinanden med praktiske opgaver i dagligdagen, men den formodede samlever havde hjulpet med at sætte huset i stand.

 

Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse og vurderede, at ydelsesmodtager var reelt enlig i børnetilskudslovens forstand. Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at ydelsesmodtager og den formodede samlever ikke havde fælles økonomi ud over det, der vedrørte købet af den fælles ejendom, og at ydelsesmodtager afholdt alle løbende udgifter vedrørende boligen, såsom afdrag på parternes lån, ejendomsskat mv.

 

Ankestyrelsen lagde også vægt på ydelsesmodtagers oplysninger om, at de gunstige vilkår omkring den afdragsfrie kassekredit skyldtes ydelsesmodtagers ansættelsesforhold. Det var derfor ikke godtgjort, at fordelene ved det fælles huskøb svarede til de fordele, som gifte og samlevende har ved at være to i en fælles husførelse.

 

Sag nr. 2

Udbetaling Danmark beregnede ydelsesmodtager som samlevende i pensionslovens forstand, efter at han var fraflyttet sin tidligere samlevers adresse. Ydelsesmodtager var flyttet i parternes fælles sommerhus. Parterne havde fælles lån i sommerhuset, og den tidligere samlever havde år forinden testamenteret sin andel af sommerhuset til ydelsesmodtager. Ydelsesmodtager havde bil og hjalp den tidligere samlever med at køre hende til læge mv. Ind i mellem opholdt han sig hos den tidligere samlever. Ydelsesmodtager havde oplyst, at parterne ikke havde hverken økonomisk eller praktisk fællesskab.

 

Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse og vurderede, at ydelsen skulle beregnes efter reglerne for enlige. Ankestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at ydelsesmodtager i forholdet til den tidligere samlever samlet set havde fordele i et omfang, som svarede til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Sag nr. 3

Udbetaling Danmark vurderede ydelsesmodtager som samlevende med sin tidligere ægtefælle med virkning fra parternes skilsmisse. Ydelsesmodtagers førtidspension skulle som følge heraf beregnes efter reglerne for samlevende.

 

Ydelsesmodtager og den tidligere ægtefælle (hvis sag behandles i sag nr. 4 og 5) blev skilt i 2012 og havde sammen to børn, hvor det yngste netop var fyldt 18 år. Parterne havde ikke boet sammen siden skilsmissen, og ydelsesmodtager havde været udrejst af Danmark flere gange.

 

Ydelsesmodtager havde sammen med sin tidligere ægtefælle købt en lejlighed i 2019 med det formål, at parrets børn kunne bo der. Parterne havde aftalt, at ydelsesmodtager kunne bo i lejligheden, når den ikke blev anvendt af børnene. Parterne havde optaget fælles lån, og den tidligere ægtefælle betalte halvdelen af udgifterne til lejligheden, herunder lån, ejendomsskat, ejerforeningsbidrag og renovering. Ydelsesmodtager betalte forbrugsudgifterne. Ydelsesmodtager oplyste, at selvom han købte boligen billigt, kunne han på grund af sin økonomi ikke godkendes til købet alene.

 

Forud for ejendomskøbet var der gennem årene overførsler mellem parternes konti af beløb af varierende størrelse og hyppighed. Parterne forklarede, at det var afvikling af gæld efter skilsmissen, indbyrdes lån og betaling af børnenes privatskoleudgifter.

 

Parterne sås kun sjældent og hjalp ikke hinanden med praktisk arbejde.

 

Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse for så vidt angår den periode, der lå forud for købet af den fælles lejlighed. Ankestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at ydelsesmodtager i perioden op til ejendomskøbet havde haft fælles husførelse med den tidligere ægtefælle i et omfang, der medførte fordele for ham svarende til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Det forhold, at ydelsesmodtager og den tidligere ægtefælle havde haft en vis grad af sammenblandet økonomi kunne ikke føre til, at de skulle betragtes som samlevende, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte parternes forklaring om, at der var tale om afvikling af lån og bidrag til børnenes forsørgelse.

 

Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelse for så vidt angår den periode, der lå efter købet af den fælles lejlighed, hvorefter ydelsesmodtager blev betragtet som samlevende i pensionslovens forstand. Ydelsesmodtagers ydelse skulle derfor beregnes efter reglerne for samlevende fra tidspunktet, hvor han overtog lejligheden.

 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ydelsesmodtager boede i lejligheden sammen med børnene, og at den tidligere ægtefælle betalte halvdelen af udgifterne til lejligheden. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderede Ankestyrelsen, at ydelsesmodtager ved at bebo hele den bolig, som han alene ejede halvdelen af og kun betalte halvdelen af udgifterne til, opnåede fordele, der kunne sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Sag nr. 4 og 5

Udbetaling Danmark vurderede ydelsesmodtager som samlevende med sin tidligere ægtefælle med virkning fra parternes skilsmisse. Ydelsesmodtager havde som følge heraf ikke ret til pension som enlig eller børnetilskud som enlig.

 

Ydelsesmodtager og den tidligere ægtefælle (hvis sag behandles i sag nr. 3) blev skilt i 2012 og havde sammen to børn, hvor det yngste netop var fyldt 18 år. Parterne havde ikke boet sammen siden skilsmissen, og den tidligere ægtefælle havde været udrejst af Danmark flere gange.

 

Ydelsesmodtager havde sammen med sin tidligere ægtefælle købt en lejlighed i 2019 med det formål, at parrets børn kunne bo der. Den tidligere ægtefælle kunne ikke godkendes til købet alene. Parterne havde aftalt, at den tidligere ægtefælle kunne bo i lejligheden, når den ikke blev anvendt af børnene. Parterne havde optaget fælles lån, og ydelsesmodtager betalte halvdelen af udgifterne til lejligheden, herunder lån, ejendomsskat, ejerforeningsbidrag og renovering. Den tidligere ægtefælle betalte forbrugsudgifterne.

 

Forud for ejendomskøbet var der gennem årene overførsler mellem parternes konti af beløb af varierende størrelse og hyppighed. Parterne forklarede, at det var afvikling af gæld efter skilsmissen, indbyrdes lån og betaling af børnenes privatskoleudgifter.

 

Parterne sås kun sjældent og hjalp ikke hinanden med praktisk arbejde.

 

Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse således, at ydelsesmodtager skulle betragtes som enlig i pensionslovens og i børnetilskudslovens forstand. 

 

Selvom der havde været en vis grad af sammenblandet økonomi siden skilsmissen, vurderede   Ankestyrelsen, at ydelsesmodtager med sin relation til den tidligere ægtefælle ikke havde opnået fordele i et omfang, der kunne sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har. Idet ydelsesmodtager med sin andel af købet af lejligheden ikke opnåede nogen fordele, kunne hun heller ikke i kraft af dette anses som samlevende i lovens forstand med den tidligere ægtefælle.

 

Ankestyrelsen har behandlet fem sager principielt. Det har vi gjort for at præcisere, om et betragteligt omfang af fx økonomiske fordele, men fravær af praktisk hjælp, kan være tilstrækkeligt til at statuere samliv. Det har vi også gjort for at slå fast, at det er en betingelse for at blive betragtet for samlevende, at man som ydelsesmodtager skal opnå fordele ved relationen til den anden person.

 

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019.

 

  • § 2, stk. 2, om samlivsforhold

 

Lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 om social pension (pensionsloven):

 

  • § 49, stk. 2, om samlivsforhold

 

Praksis

Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

 

40-20: Principmeddelelsen omhandler spørgsmål i relation til oplysninger om ydelsesmodtagers økonomiske forhold.

 

Ved vurderingen af, om ydelsesmodtager kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, kan der ikke alene lægges vægt på den ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge.

 

11-13: En kvinde skulle betragtes som samlevende, navnlig fordi parterne havde sammenblandet økonomi.

 

10-13: En kvinde kunne ikke - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger – betragtes som samlevende, selv om hun blandt andet havde en delebil med sin kæreste.

 

9-13: En kvinde kunne ikke betragtes som samlevende i en periode på otte måneder hvor hun var kæreste med en mand, som hun sidenhen flyttede sammen med.

 

8-13: En pensionist kunne ikke betragtes som enlig, fordi hun levede i et ægteskabslignende forhold med sin bofælle. Selv om de ikke levede sammen som et par, skulle de betragtes som samlevende, fordi de boede sammen i en andelslejlighed, som de ejede sammen. Desuden delte de alle udgifter ligeligt både til boligen og til det daglige forbrug.

 

99-11: Der er en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det.

 

B-3-07: En børnetilskudsmodtager kunne ikke betragtes som enlig i børnetilskudslovens forstand. Der blev lagt vægt på modtagerens og den tidligere ægtefælles økonomi, herunder bankoplysninger, der viste udpræget økonomisk fællesskab, samt på oplysninger om den tidligere ægtefælles boligforhold og folkeregistertilmeldinger.

 

B-5-05: Ansøgeren havde ret til udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, da det ud fra de foreliggende oplysninger om økonomi og boligforhold ikke fandtes sandsynliggjort, at hun ikke var reelt enlig forsørger.

 

Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

 

3-14: Principafgørelsen omhandler situationen, hvor en enlig pensionist gifter sig, hvorefter der er en formodning for, at pensionisten ikke fortsat er berettiget til ydelser som enlig. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

 

Vejledninger

Vi har anvendt vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag:

 

  • Pkt. 13, om ægteskabslignende forhold

 

Vi har også anvendt vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension:

 

  • Pkt. 98, om enlige.

 

Sag nr. 1, j.nr. 22-14787

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om standsning og tilbagebetaling af børnetilskud til enlige forsørgere. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 10. marts 2022.

 

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

 

Resultatet er:

 

  • Du var reelt enlig fra den 15. januar 2021. Du skal derfor ikke tilbagebetale børnetilskud for perioden 1. april 2021 til 31. marts 2022.

 

Det betyder, at vi ændrer Udbetaling Danmarks afgørelse.

 

Hvis du har tilbagebetalt hele eller dele af kravet, skal Udbetaling Danmark tilbagebetale pengene til dig. Udbetaling Danmark kontakter dig.

 

Begrundelse for afgørelsen

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du var reelt enlig fra den 15. januar 2021 og ikke levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse sammen med X.

 

Du skal derfor ikke tilbagebetale ordinært og ekstra børnetilskud for perioden 1. april 2021 til 31. marts 2022.

 

Hvad er afgørende for resultatet

Når en myndighed skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold.

 

Der foreligger ikke oplysninger, der godtgør, at du og X har haft fælles husførelse, hvorved du samlet set har haft økonomiske og praktiske fordele i et omfang, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Du har oplyst, at du og X har været kærester i 2½ år og at I ønsker at være sammen. I er kun weekendkærester, fordi I ikke ønsker at flytte jeres børn fra det liv og de omgivelser, de kender.

 

Det fremgår af oplysninger fra folkeregisteret, at du og X altid har været tilmeldt hver jeres adresse.

 

Du har oplyst, at X har eget hus ca. 50 km. fra dig, hvor han bor sammen med sine børn. Du bor sammen med dine børn i det hus, du og X har købt sammen. I er ikke sammen i hverdagene, når I har børnene hos jer, men I ses i weekenderne, også med børnene.

 

I planlægger at flytte sammen i fælleshuset om fire til fem år, når Xs børn er flyttet hjemmefra. Du oplyser, at I har købt huset i fællesskab allerede nu, fordi det er det følelsesmæssige, der har betydning.

 

Du har oplyst, at du og X på intet tidspunkt har haft fælles husførelse. I har to adskilte hjem med to gange vedligehold, husforsikringer, biler, m.v. I hjælper ikke hinanden med at hente og bringe børn, smøre madpakker, rengøring, indkøb, madlavning, m.v.

 

Du og X ejer ejendommen Y i Z i lige sameje. I har fælles lån i huset. I har i forbindelse med huskøbet oprettet to midlertidige konti, som nu er lukket.

 

I har en fælles kassekredit, som er afdragsfri i fem år, fordi du og X planlægger en fremtid sammen til den tid. X har indbetalt 1.500 kr. om måneden til kassekreditten, og du indbetaler 4.400 kr. Fra kassekreditten overfører du månedligt 3.900 kr. til en budgetkonto, hvorfra der betales udgifter til huset.

 

Du har oplyst, at kassekreditten er oprettet, fordi der er nogle projekter på huset, der skal fikses, blandt andet et ret stort haveprojekt. I overfører begge beskedne beløb til kassekreditten, men det er ikke noget, I har aftalt. Du tror, at Xs overførsel til kassekreditten bunder i hans samvittighed. Din indbetaling er større end Xs og det er alene dine indbetalinger, der dækker udgifterne til huset. Xs indbetaling til kassekreditten er standset pr. 1. oktober 2021, da du blev bekendt med, at kommunen betragtede overførslerne som bidrag til din opsparing.

 

Vi lægger vægt på, at du og X ikke har fælles økonomi ud over det, der vedrører købet af ejendommen Y. Du afholder selv alle udgifter vedrørende boligen, herunder Xs del af lån, ejendomsskat m.v. Du oplyser også, at årsagen til, at I kunne etablere den afdragsfrie kredit skyldtes dit ansættelsesforhold i det pågældende pengeinstitut, og at du godt kunne have købt boligen alene.

 

Vi er opmærksomme på, at køb af bolig sammen kan indikere, at man opnår væsentlige økonomiske fordele, også selv om det kun er ydelsesmodtageren, der skal bo i boligen. Vi er også opmærksomme på Udbetaling Danmarks vurdering af, at Xs overførsler på 1.500 kr. om måneden til den fælles kassekredit, kan betragtes som et kontant bidrag til din husførelse, og at I har købt ting til huset.

 

Vi vurderer imidlertid, at det ikke er godtgjort, at fordelene herved svarer til de fordele, gifte og samlevende har ved at være to i en fælles husførelse. Vi har i den forbindelse tillagt det betydning, at du har sandsynliggjort, at den 5-årige afdragsfrihed på kassekreditten kan tilskrives dit ansættelsesforhold og at du selv afholder alle udgifter til huset, herunder Xs andel.

 

Vi er også opmærksomme på Udbetaling Danmarks vurdering af, at huskøbet og dine oplysninger på de sociale medier og i din blog om den fælles istandsættelse af huset er udtryk for et praktisk fællesskab.

 

Vi vurderer dog, at det ikke kan føre til et andet resultat, fordi du har oplyst, at du og X ikke ses i hverdagene, hvor I har jeres børn hos jer hver især.

 

Det forhold, at X har hjulpet til med istandsættelse af huset kan ikke føre til en anden vurdering.

 

Det forhold, at I udadtil ønsker at fremstå som en familie, kan ikke tillægges betydning.

 

Om reglerne

Det er en betingelse for at være berettiget til at modtage ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er reelt enlig og ikke lever i et samlivsforhold.

 

Efter Ankestyrelsens praksis har man fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, fx ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

 

Når to personer har fælles husførelse, kompenseres de også økonomisk og praktisk i hverdagen, selv om de ikke lever sammen som par.

 

Ved ægteskabslignende forhold forstås, at to personer har fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

 

Det er ikke en betingelse, at man har fælles bopæl.

 

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager har fælles husførelse med en anden person, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved forholdet til en anden person.

 

Fordelene kan være økonomiske, fx betaling af faste udgifter, betaling af udgifter til dagligt forbrug eller indbyrdes lån, eller ikke-økonomiske, fx i form af praktisk hjælp i hverdagen. Det kan være opgaver som indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde.

 

Det afgørende er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer almindeligvis har.

 

Efter Ankestyrelsens praksis er der en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det.

 

Mødebehandling

 

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

 

Sag nr. 2, j.nr. 22-19041

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om beregning af din pension som samlevende. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 11. november 2021.

 

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

 

Resultatet er:

 

  • Din pension skal beregnes efter reglerne for enlige i perioden fra den 1. oktober 2021 og frem.

 

Det betyder, at vi ændrer Udbetaling Danmarks afgørelse.

 

Udbetaling Danmark skal straks efterbetale for lidt udbetalt pension til dig. Hvis der er sket efterregulering og krævet pension tilbage som følge af Udbetaling Danmarks afgørelse, skal eventuelt opkrævede beløb betales tilbage til dig.

 

Udbetaling Danmark kontakter dig.

 

Vi kritiserer, at Udbetaling Danmark ikke har sendt din klage til os inden for genvurderingsfristen på fire uger. Det fører dog ikke til et andet resultat.

 

 

Begrundelsen for afgørelsen

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du på det foreliggende grundlag ikke skal betragtes som samlevende med X fra den 1. oktober 2021.

 

Det er ikke godtgjort, at de fordele, du opnår i din relation til X er af et sådant omfang, at det kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.

 

Din pension skal derfor beregnes efter reglerne for enlige.

 

Hvad er afgørende for resultatet

Når en myndighed skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold.

 

Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger, der godtgør, at du og X har fælles husførelse, hvorved du samlet set har haft økonomiske og/eller praktiske fordele i et omfang, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Vi lægger vægt på, at du og X siden den 29. september 2021 har boet på hver jeres adresse.

 

Der er i sagen ikke særlige forhold, som taler for, at du og X skal anses som samlevende efter, du er flyttet adresse til jeres sommerhus.

 

Vi lægger vægt på dine oplysninger om, at du og X ikke har noget praktisk eller økonomisk fællesskab udover, at I ejer sommerhuset sammen og har fælles lån i sommerhuset. Du har bil, og du kører for X, når hun skal til læge og sygehus mv. Indimellem opholder du dig hos hende. X har – efter hun er blevet syg – svært ved at begå sig i et køkken, og du hjælper hende.

 

Vi vurderer, at Udbetaling Danmark - som sagen er oplyst – ikke har godtgjort, at du med dit forhold til X har fordele, som samlet set kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har.

 

Vi er opmærksomme på, at X har testamenteret sin halvdel af sommerhuset til dig, og at I har fælles lån i sommerhuset. Det fører ikke til et andet resultat, idet det ikke hermed er godtgjort, at dine fordele kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har. Vi bemærker i den forbindelse, at der ikke er oplysninger i sagen om, hvordan du og X fordeler udgifterne til det fælles sommerhus.

 

Om reglerne

Pensionen beregnes på grundlag af, om man er gift/samlevende eller enlig. En person betragtes ikke som enlig, hvis man indgår i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse med en anden person.

 

Man har fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, fx ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

 

Når to personer har fælles husførelse, kompenseres de også økonomisk og praktisk i hverdagen, selv om de ikke lever sammen som par.

 

Ved ægteskabslignende forhold forstås, at to personer har fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

 

Det er ikke en betingelse, at man har fælles bopæl.

 

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager har fælles husførelse med en anden person, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved forholdet til en anden person.

 

Fordelene kan være økonomiske, fx betaling af faste udgifter, betaling af udgifter til dagligt forbrug eller indbyrdes lån, eller ikke-økonomiske, fx i form af praktisk hjælp i hverdagen. Det kan være opgaver som indkøb, madlavning og rengøring.

 

Det afgørende er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer almindeligvis har. Efter Ankestyrelsens praksis er der en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det.

 

Bemærkninger til Udbetaling Danmark

 

Vi kritiserer, at Udbetaling Danmark ikke har overholdt genvurderingsfristen på fire uger.

 

Vi gør opmærksom på, at Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Borgeren skal have besked fra Udbetaling Danmark, hvis fristen ikke kan overholdes.

 

Vi kritiserer, at Udbetaling Danmark ikke sendte din klage af 12. og 30. november 2021 videre til os, efter de fastholdt afgørelsen den 2. februar 2022.

 

Vi kritiserer også, at Udbetaling Danmark i telefonsamtale den 9. februar 2022 bad dig om at skrive igen, hvis du stadig ville klage.

 

Vi har forstået Udbetaling Danmarks brev sådan, at hvis du ikke kontaktede dem igen, så ville klagen ikke være blevet sendt videre til os.

 

Udbetaling Danmark fik at vide, at du stadig ville klage den 3. april 2022. Udbetaling Danmark sendte først klagen til os den 28. april 2022.

 

Der er ikke særlige regler om sanktioner, hvis Udbetaling Danmark overtræder denne ordensforskrift.

 

Mødebehandling

 

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

 

Sag nr. 3, j.nr. 22-27198

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om berettigelse og tilbagebetaling af pension som enlig. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 4. maj 2022.

 

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

 

Resultatet er:

 

  • Du har ikke ret til førtidspension som enlig i perioden fra den 1. juli 2019 og frem.

 

  • Du skal tilbagebetale den førtidspension, som du har modtaget for meget.

 

Det betyder, at vi ændrer Udbetaling Danmarks afgørelse, så du er enlig fra et senere tidspunkt. Det betyder også, at vi ændrer den periode, du skal tilbagebetale pension for.

 

Udbetaling Danmark skal straks efterbetale for lidt udbetalt pension til dig for perioden indtil den 1. juli 2019. Hvis der er sket efterregulering og krævet pension tilbage som følge af Udbetaling Danmarks afgørelse, skal eventuelt opkrævede beløb betales tilbage til dig.

 

Udbetaling Danmark kontakter dig.

 

Begrundelsen for afgørelsen

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du på det foreliggende grundlag skal betragtes som enlig i perioden 1. april 2018 til 30. juni 2019.

 

Vi vurderer også, at du ikke kan betragtes som enlig i pensionslovens forstand i perioden fra den 1. juli 2019 og frem.

 

Du har fra den 1. juli 2019 ved din relation til din tidligere ægtefælle opnået fordele, som samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har. 

 

Du har derfor ikke haft ret til at modtage førtidspension som enlig fra den 1. juli 2019 og frem.

 

Hvad er afgørende for resultatet

Når en myndighed skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold.

 

Der foreligger ikke oplysninger, der godtgør, at du og din tidligere ægtefælle i perioden indtil I købte den fælles lejlighed har haft fælles husførelse, hvorved du samlet set har haft fordele af et omfang, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Du og din tidligere ægtefælle har ikke siden skilsmissen i 2012 haft et praktisk fællesskab. I har ikke boet sammen og du har i perioder været udrejst af Danmark.

 

Der har været en vis grad af sammenblandet økonomi siden 2012, idet I har overført beløb til hinanden af varierende størrelse, men i ”runde” tal, og uden fast mønster. I har forklaret, at overførslerne generelt dækker over afvikling af tidligere gæld fra skilsmissen og interne lån. Der har også været overførsler til jeres døtre i forbindelse med deres skolegang. Det fremgår ikke af overførslerne, hvad de dækker over.

 

Den 30. maj 2019 købte du og din tidligere ægtefælle en lejlighed i X fra din bror. Den 1. juli 2019 overtog I lejligheden.

 

Boligen er beregnet til jeres børn, og du og din ægtefælle har aftalt, at du kan bo i lejligheden, så længe børnene ikke benytter den.

 

Du har ifølge oplysninger i CPR haft bopæl i lejligheden i perioden 1. august 2019 til 22. oktober 2021 og igen fra 5. januar 2022 til 25. september 2022. I tiden mellem perioderne og efter er du registreret som udrejst. Ifølge CPR bor dine børn også i lejligheden.

 

I forbindelse med ejendomskøbet har du og din tidligere ægtefælle optaget fælles realkreditlån, som I hver betaler halvdelen af. Du har oplyst, at du ikke ville kunne optage lån alene og at du derfor aftalte med din tidligere ægtefælle, at I købte boligen sammen, da du stoler på din tidligere ægtefælle.

 

Du og din ægtefælle har også optaget en kassekredit. Den konto tilhører i virkeligheden kun dig, og det er kun dig, der bruger den, men da der er pant i lejligheden, skal din tidligere ægtefælle også stå på kontoen. Din tidligere ægtefælle betaler desuden ejendomsskat, ejerforeningsbidrag og udgifter til renovering. Du betaler selv dit forbrug af el, vand, varme og forsikring.

 

I har nu sat lejligheden til salg.

 

På baggrund af en samlet vurdering af sagen, herunder at din tidligere ægtefælle månedligt overfører beløb til din konto til dækning af udgifter til lejligheden, vurderer vi, at du ved at bo i en lejlighed, som du alene ejer halvdelen af, og hvor du selv kun betaler halvdelen af de dermed forbundne udgifter, opnår fordele, som kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du og din tidligere ægtefælle ikke har noget praktisk sammen. Det har dog ikke afgørende betydning for sagens resultat, da vi har vurderet, at de fordele, du i øvrigt har af din relation til din tidligere ægtefælle ved at bebo en hel lejlighed, som du alene ejer halvdelen af og betaler halvdelen af udgifterne til, samlet set har et omfang, som kan sidestilles med de fordele, gifte og samlevende har i almindelighed.

 

Det har ikke været afgørende for vores vurdering, at du og din tidligere ægtefælle har haft en vis grad af sammenblandet økonomi, idet vi ikke har fundet grundlag for at afvise jeres forklaring om, at overførslerne i årene efter jeres skilsmisse har drejet sig om afvikling af lån og bidrag til børnenes forsørgelse.

 

Om reglerne

Pensionen beregnes på grundlag af, om man er gift/samlevende eller enlig. En person betragtes ikke som enlig, hvis man indgår i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse med en anden person.

 

Efter Ankestyrelsens praksis har man fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, fx ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

 

Når to personer har fælles husførelse, kompenseres de også økonomisk og praktisk i hverdagen, selv om de ikke lever sammen som par.

 

Ved ægteskabslignende forhold forstås, at to personer har fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

 

Det er ikke en betingelse, at man har fælles bopæl.

 

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager har fælles husførelse med en anden person, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved forholdet til en anden person.

 

Fordelene kan være økonomiske, fx betaling af faste udgifter eller betaling af udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, fx i form af praktisk hjælp i hverdagen. Det kan være opgaver som indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde.

 

Det afgørende er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer almindeligvis har.

 

Efter Ankestyrelsens praksis er der en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det.

 

Begrundelse for afgørelsen om tilbagebetaling af pension

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du skal tilbagebetale den for meget udbetalte pension for perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. april 2022, idet du og din tidligere ægtefælle overtog lejligheden i X den 1. juli 2019.

 

Du vidste eller burde have vidst, at dette ville have betydning for om du blev anset som samlevende i pensionslovens forstand, og at du derfor modtog for meget i pension. 

 

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du fra den 1. juli 2019 ikke kan anses for enlig, da du og din ægtefælle overtog lejligheden i X. Vi henviser herom til begrundelsen ovenfor.

 

Vi lægger også vægt på, at du i pensionsmeddelelse fra april 2018 er blevet vejledt om, at du skal give Udbetaling Danmark besked om enhver ændring i dine forhold, herunder hvis du ændrer samlivsstatus. Du er i den forbindelse blevet vejledt om, at du kan betragtes som samlevende, hvis du har indrettet dig på en måde, så du samlet set har de samme fordele som gifte og samlevende. Fordelene kan være både økonomiske og praktiske. Du blev også vejledt om, at forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at du skal tilbagebetale pension.

 

Du har ifølge sagens oplysninger ikke oplyst Udbetaling Danmark om, at du og din tidligere ægtefælle købte en lejlighed sammen og at din tidligere ægtefælle betalte halvdelen af de dermed forbundne udgifter. Du vidste eller burde have vidst, at du ikke var enlig i pensionslovens forstand fra det tidspunkt, hvor I overtog lejligheden og du vidste eller burde have vidst, at det ville have betydning for beregning af din førtidspension.

 

Om reglerne

Ydelser modtaget uberettiget og mod bedre vidende skal betales tilbage

En pensionist har pligt til at oplyse om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

 

Hvis pensionisten vidste eller burde have vidst, at han/hun ikke havde ret til ydelser som enlig, skal den pension, der er modtaget for meget betales tilbage.

 

Det forhold, at pensionisten ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan ikke i sig selv føre til, at der rejses et krav om tilbagebetaling. Det er en betingelse, at pensionisten har været i ond tro med hensyn til den manglende oplysnings betydning for retten til og størrelsen af ydelsen.

 

Omregning og efterregulering

Omregning af pension sker som udgangspunkt den 1. i måneden efter de ændrede forhold.

 

Udbetaling Danmark kan dog først omregne pensionen fra det tidspunkt, hvor pensionisten vidste eller burde vide, at der ikke var ret til pension som enlig.

 

Udbetaling Danmark kan også kun efterregulere pensionen for de perioder, hvor pensionisten vidste eller burde vide, at der ikke var ret til pension som enlig.

 

Mødebehandling

 

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

 

Sag nr. 4, j.nr. 22-27184

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om berettigelse og tilbagebetaling af pension som enlig. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 4. maj 2022.

 

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

 

Resultatet er:

 

  • Din pension skal beregnes efter reglerne for enlige i perioden fra den 1. august 2016 og frem. Du skal derfor ikke tilbagebetale pension på grundlag af, at du er beregnet efter reglerne for enlige.

 

Det betyder, at vi ændrer Udbetaling Danmarks afgørelse.

 

Udbetaling Danmark skal efterbetale for lidt udbetalt pension til dig. Hvis der er sket efterregulering og krævet pension tilbage som følge af Udbetaling Danmarks afgørelse, skal eventuelt opkrævede beløb betales tilbage til dig.

 

Udbetaling Danmark kontakter dig.

 

 

Begrundelsen for afgørelsen

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du og din tidligere ægtefælle på det foreliggende grundlag ikke skal betragtes som samlevende siden den 2. juli 2012.

 

De fordele, du har opnået i din relation til din tidligere ægtefælle, er ikke af et sådant omfang, at det kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.

 

Din pension skal derfor beregnes efter reglerne for enlige.

 

Hvad er afgørende for resultatet

Når en myndighed skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold.

 

Der foreligger ikke oplysninger, der godtgør, at du og din tidligere ægtefælle har haft fælles husførelse, hvorved du samlet set har haft fordele i et omfang, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Du og din tidligere ægtefælle har ikke siden skilsmissen i 2012 haft et praktisk fællesskab. I har ikke boet sammen og din tidligere ægtefælle har i perioder været udrejst af Danmark.

 

Der har været en vis grad af sammenblandet økonomi siden 2012, idet I har overført beløb til hinanden af varierende størrelse, men i ”runde” tal, og uden fast mønster. Du har forklaret, at overførslerne generelt dækker over afvikling af tidligere gæld fra skilsmissen og interne lån. Der har også været overførsler til jeres døtre i forbindelse med deres skolegang. Det fremgår ikke af overførslerne, hvad de dækker over. Vi har dog ikke fundet grundlag for at tilsidesætte din forklaring herom.

 

Den 30. maj 2019 købte du og din tidligere ægtefælle en lejlighed i X fra din tidligere ægtefælles bror. Boligen er beregnet til jeres børn, og I har aftalt, at din tidligere ægtefælle kan bo i lejligheden, så længe børnene ikke benytter den. I forbindelse med købet har du og din tidligere ægtefælle optaget fælles lån, som du betaler halvdelen af. Du betaler ikke forbrugsudgifter. Du har oplyst, at du ikke har nogen fordele af lejligheden, og at der er tale om en investering. Du betaler 4.000-4.500 kr. pr måned til din tidligere ægtefælle, heraf er de 1.500 kr. til jeres datter, fordi hun bor hos din tidligere ægtefælle.

 

Vi er opmærksomme på, at du med din andel af købet af lejligheden i X udviser en hensyntagen til din tidligere ægtefælle. Idet du ikke opnår nogen fordele derved, kan det ikke føre til, at du betragtes som samlevende med din tidligere ægtefælle.

 

Vi bemærker, at det fremgår af oplysninger i CPR, at du den 1. november 2022 er tilflyttet lejligheden i X. Det fremgår også, at din tidligere ægtefælle og din datter er fraflyttet og udrejst den 25. september 2022. Vi gør opmærksom på, at det kan få betydning for beregningen af din pension.

 

Om reglerne

Pensionen beregnes på grundlag af, om man er gift/samlevende eller enlig. En person betragtes ikke som enlig, hvis man indgår i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse med en anden person.

 

Efter Ankestyrelsens praksis har man fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, fx ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

 

Når to personer har fælles husførelse, kompenseres de også økonomisk og praktisk i hverdagen, selv om de ikke lever sammen som par.

 

Ved ægteskabslignende forhold forstås, at to personer har fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

 

Det er ikke en betingelse, at man har fælles bopæl.

 

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager har fælles husførelse med en anden person, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved forholdet til en anden person.

 

Fordelene kan være økonomiske, fx betaling af faste udgifter eller betaling af udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, fx i form af praktisk hjælp i hverdagen. Det kan være opgaver som indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde.

 

Det afgørende er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer almindeligvis har.

 

Efter Ankestyrelsens praksis er der en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det.

 

Mødebehandling

 

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

 

Sag nr. 5, j.nr. 22-27185

Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om tilbagebetaling af børnetilskud til enlige. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 4. maj 2022.

 

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

 

Resultatet er:

 

  • Du var reelt enlig i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2019. Du skal derfor ikke tilbagebetale børnetilskud for perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2019.

 

Det betyder, at vi ændrer Udbetaling Danmarks afgørelse. Hvis du har tilbagebetalt hele eller dele af kravet, skal Udbetaling Danmark tilbagebetale pengene til dig.

 

Udbetaling Danmark kontakter dig.

 

Begrundelse for afgørelsen

 

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du har haft ret til børnetilskud som enlig i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2019.

 

De fordele, du har opnået i din relation til din tidligere ægtefælle, er ikke af et sådant omfang, at det kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.

 

Du er derfor enlig i børnetilskudslovens forstand.

   

Hvad er afgørende for resultatet

Når en myndighed skal vurdere, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, skal der foretages en samlet vurdering af alle forhold i sagen, herunder praktiske, personlige og økonomiske forhold.

 

Der foreligger ikke oplysninger, der godtgør, at du og din tidligere ægtefælle har haft fælles husførelse, hvorved du samlet set har haft fordele i et omfang, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

 

Du og din tidligere ægtefælle har ikke siden skilsmissen i 2012 haft et praktisk fællesskab. I har ikke boet sammen og din tidligere ægtefælle har i perioder været udrejst af Danmark.

 

Der har været en vis grad af sammenblandet økonomi siden 2012, idet I har overført beløb til hinanden af varierende størrelse, men i ”runde” tal, og uden fast mønster. Du har forklaret, at overførslerne generelt dækker over afvikling af tidligere gæld fra skilsmissen og interne lån. Der har også været overførsler til jeres døtre i forbindelse med deres skolegang. Det fremgår ikke af overførslerne, hvad de dækker over. Vi har dog ikke fundet grundlag for at tilsidesætte din forklaring herom.

 

Den 30. maj 2019 købte du og din tidligere ægtefælle en lejlighed i X fra din tidligere ægtefælles bror. Boligen er beregnet til jeres børn, og I har aftalt, at din tidligere ægtefælle kan bo i lejligheden, så længe børnene ikke benytter den. I forbindelse med købet har du og din tidligere ægtefælle optaget fælles lån, som du betaler halvdelen af. Du betaler ikke forbrugsudgifter. Du har oplyst, at du ikke har nogen fordele af lejligheden, og at der er tale om en investering.

 

Vi er opmærksomme på, at du med din andel af købet af lejligheden i X udviser en hensyntagen til din tidligere ægtefælle. Idet du ikke opnår nogen fordele derved, kan det ikke føre til, at du betragtes som samlevende med din tidligere ægtefælle.

 

Om reglerne

Det er en betingelse for at være berettiget til at modtage ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren er reelt enlig og ikke lever i et samlivsforhold.

 

Efter Ankestyrelsens praksis har man fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har, fx ved at være to om at betale faste løbende udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.

 

Når to personer har fælles husførelse, kompenseres de også økonomisk og praktisk i hverdagen, selv om de ikke lever sammen som par.

 

Ved ægteskabslignende forhold forstås, at to personer har fælles husførelse, og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

 

Det er ikke en betingelse, at man har fælles bopæl.

 

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager har fælles husførelse med en anden person, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved forholdet til en anden person.

 

Fordelene kan være økonomiske, fx betaling af faste udgifter, betaling af udgifter til dagligt forbrug eller indbyrdes lån, eller ikke-økonomiske, fx i form af praktisk hjælp i hverdagen. Det kan være opgaver som indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde.

 

Det afgørende er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer almindeligvis har.

 

Efter Ankestyrelsens praksis er der en formodning for, at to personer, der ikke er gift med hinanden og ikke bor på samme adresse, kun kan anses for samlevende, hvis særlige forhold taler for det.

 

Mødebehandling

 

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

 

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

Dato for underskrift

13.12.2022

Offentliggørelsesdato

14.12.2022

Paragraf

§ 2 § 49

Journalnummer

22-14787