Ankestyrelsens principmeddelelse 24-23 om arbejdsskade - ulykke - sikringspligtig arbejdsgiver - skadestidspunkt - omfattet af loven

01-01-2023
Lov om arbejdsskadesikringsloven Arbejdsskade Forsikringspligtig arbejdsgiver Omfattet af loven Skadestidspunkt Ulykke Gældende Arbejdsskade

Principmeddelelsen fastslår

En arbejdsgiver er ikke sikringspligtig for ulykker, der indtræffer efter ophøret af et ansættelsesforhold.

Dette gælder, uanset om ulykken har tilknytning til det ophørte ansættelsesforhold.

Det fremgår af arbejdsskadesikringsloven, at personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter loven. En arbejdsgiver, som beskæftiger personer i sin tjeneste, har efter loven sikringspligt for disse personer. Det fremgår endvidere, at en ulykke skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Når ansættelsesforholdet ophører, vil den ansatte ikke længere udføre arbejde for arbejdsgiveren.

Det er derfor Ankestyrelsens vurdering, at der i arbejdsskadesikringsloven ikke er hjemmel til, at en arbejdsgiver er sikringspligtig over for en tilskadekommen for ulykker, der indtræffer efter, at ansættelsesforholdet er ophørt. Arbejdsgiveren bærer dermed heller ikke risikoen for eventuelle ulykker, som måtte opstå efterfølgende.

Den konkrete sag

Ankestyrelsen har i en konkret sag behandlet spørgsmålet, om en hændelse, der skete i tilknytning til et ophørt ansættelsesforhold, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Tilskadekomne var ansat som socialrådgiver i kommune X indtil udgangen af januar 2019 og blev i februar 2019 ansat i kommune Y. Tilskadekomne befandt sig en dag i november 2019 i en kulturforening, hvor han mødte en borger, som han havde kendskab til fra sit job i kommune X. Borgeren var sur på tilskadekomne, og der opstod tumult mellem dem.

Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Kommune X var ikke sikringspligtig arbejdsgiver i relation til ulykken, der indtraf efter ansættelsens ophør. Hændelsen var heller ikke en følge af arbejdet eller arbejdets forhold i kommune Y, hvor tilskadekomne var ansat på skadestidspunktetHændelsen var en følge af arbejdet i kommune X, hvor ansættelsesforholdet var ophørt på skadestidspunktetTilskadekomne var derfor ikke omfattet af loven

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at fastslå omfanget af arbejdsgiverens sikringspligt i forhold til ulykker, som har tilknytning til et ansættelsesforhold, der er ophørt.

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022.

  • § 1, om lovens formål

  • § 2, om lovens personkreds

  • § 5, om at en ulykke skal være en følge af arbejdet eller arbejdets forhold

  • § 48, om arbejdsgivers sikringspligt

  • § 49, om hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver for henholdsvis ulykker og erhvervssygdomme og dermed betaler udgifterne ved en skade

  Praksis

Gældende:

Principmeddelelse 100-12, der fastslår, at tilskadekomne er omfattet af arbejdsskadelovens personkreds, fordi der var tale om en barselsorlov, som er tidsbegrænset. I denne situation består ansættelsesforholdet under orloven.

Ankestyrelsen har ikke andre principmeddelelser på området.

X kommune har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at du er omfattet af personkredsen i arbejdsskadeloven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 6. oktober 2022.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

  • Du er ikke omfattet af den personkreds, som er sikret efter arbejdsskadeloven.

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til et andet resultat.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af den personkreds, som er sikret efter arbejdsskadeloven.

Hvad er afgørende for resultatet

Du befandt dig den 22. november 2019 i en kulturforening i A by, hvor du mødte en borger, som kendte dig fra dit tidligere job i X kommune. Borgeren var sur på dig. Borgeren overfaldt dig fysisk og verbalt.

Vi lægger vægt på, at du var ansat i X kommune fra den 1. juli 2016 til den 31. januar 2019. Skaden skete den 22. november 2019. Du var derfor ikke ansat i X kommune på skadestidspunktet, og du udførte ikke arbejde for X kommune på skadestidspunktet.

Da dit ansættelsesforhold i X kommune var ophørt, har X kommune ikke længere sikringspligt over for dig. Du er således ikke længere omfattet af X kommunes arbejdsskadeforsikring for ulykker.

På skadestidspunktet var du i et nyt ansættelsesforhold. Din nye arbejdsgiver er sikringspligtig for ulykker, der opstår i tilknytning til dette ansættelsesforhold. Hændelsen den 22. november 2019 har ikke nogen tilknytning til dit nye ansættelsesforhold. Vi lægger vægt på, at du kendte borgeren fra dit arbejde i X kommune. Vi lægger også vægt på, at hændelsen skete i din fritid, da du befandt dig i en kulturforening. Hændelsen den 22. november 2019 er derfor ikke en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår i dit nye ansættelsesforhold.

Vi vurderer derfor, at du ved den aktuelle hændelse den 22. november 2019 ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Du har dermed heller ikke ret til ydelser efter loven.

Oplysningerne fremgår særligt af mailen af 14. oktober 2020 fra Koncern HR og Løn i X kommune.

Om reglerne

En arbejdsgiver er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for sine ansatte. Sikringspligten gælder, indtil ansættelsesforholdet ophører.

Når ansættelsesforholdet ophører, vil den ansatte derfor ikke længere være forsikret for ulykker, der sker i forbindelse med dette ansættelsesforhold

En arbejdsskade forstås efter arbejdsskadeloven som en ulykke, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Arbejdsgiveren bærer således ikke risikoen, når en handling ikke kan henføres til arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk .

 

Dato for underskrift

09.11.2023

Offentliggørelsesdato

10.11.2023

Paragraf

§ 48 § 2 § 5 § 1 § 49

Journalnummer 

22-62104