Sag nr. 1, j.nr. 22-18041
Dit fagforbund har på dine vegne klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af tilpasningsreaktion som erhvervssygdom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 20. december 2021.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
-
Vi anerkender ikke din sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
-
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal behandle spørgsmålet om anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme igen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i den forbindelse forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, da vi er kommet til samme resultat.
Vi hjemviser dog spørgsmålet om anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme til ny behandling. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme
Du har anmeldt stress som en mulig arbejdsskade.
Det fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæring af 27. juli 2020, at du har fået stillet diagnosen tilpasningsreaktion.
Hverken stress eller tilpasningsreaktion er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen anerkender derfor ikke din sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.
Begrundelsen for afgørelsen om hjemvisning
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at der er mulighed for, at din sygdom kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Hvad er afgørende for resultatet
Du har i perioderne fra 2012 til 2014, 2014 til 2016 samt 2018 til 2019 arbejdet ved X
Under ansættelsen har du oplevet chikanerende og seksuelle krænkelser fra din leder. I starten opfattede du din leder som sød og opmærksom. Du oplevede dog, at en overdreven opmærksomhed eskalerede gradvist.
Du oplevede, at din leder skrev oftere og uden et egentligt arbejdsmæssigt formål. Han skrev beskeder til dig omkring dit udseende og kaldte dig ”skat”. Du fik tit sendt vitser eller beskeder af seksuel karakter. I oktober 2015 fortalte din leder, at dine bukser sad tæt til kroppen, og at du har, hvad han vil betegne som en ”topfisse”. Senere på aftenen sendte han dig et uddrag fra en erotisk novelle.
Den 18. oktober 2015 skrev du til ham, at han var gået over dine grænser gentagne gange. Du skrev, at du syntes, at jargonen på X og kollegaerne iblandt var lidt lummer og humoren kæk, men at du havde det fint med dette. Du skrev endvidere direkte, at du ikke ønskede, at han kommenterede seksualiseret på din krop, og at jeres kontakt i form af sms’er ligeledes ikke skulle have undertoner af seksuel karakter.
Da du efter denne udmelding mødte på arbejde, oplevede du at blive ignoreret af din leder. Han hilste ikke på dig og snakkede ikke med dig i de seks timer, I var på arbejde.
Efter en måneds tid skrev han igen chikanerende beskeder til dig sent om aftenen, hvor han også bagtalte en anden ansat.
Den 22. april 2016 skrev din leder til dig og oplyste, at han ville sende dig en besked, hvor han skrev sine tanker og følelser om dig. Du frabad dig beskeden og henviste til din tidligere besked, hvor du havde frabedt dig sms’er af seksuel karakter. Din leder sendte beskeden alligevel.
Der blev i samme periode lavet en trivselsundersøgelse på dit arbejde, hvor du svarede, at du blev udsat for sexchikane af din leder. Din arbejdsplads har ikke reageret herpå.
Du forlod arbejdspladsen i 2016 grundet regler om supplerende dagpenge. I det års tid, du ikke var på arbejdspladsen, fortsatte din (tidligere) leder med at kontakte dig med grænseoverskridende beskeder.
Du startede på arbejdspladsen igen i februar 2018. Du havde i mellemtiden fået en kæreste, og du forventede, at din leder derfor ville begrænse sin adfærd, men adfærden fortsatte. Du fik blandt andet kommentarer på dine bryster samt andre beskeder med seksuelt indhold. Din leder skrev også uden for din arbejdstid.
Din arbejdsgiver bekræfter, at din leder blev opsagt grundet den upassende adfærd og kommunikation. Din arbejdsgiver bekræfter endvidere, at det ikke er usandsynligt, at de beskrevne hændelser har fundet sted som beskrevet.
Din arbejdsgiver har indsendt et svarskrift fra din tidligere leder. Denne oplyser, at I havde et tæt forhold, hvor I delte oplysninger med hinanden, som man normalt ikke gør i et
over-/underordnelsesforhold. Han oplyser, at du selv har indvilliget i at modtage mange af de omtalte mémes, da du ofte er blevet spurgt mundtligt forud for afsendelsen.
Ved vurderingen af din sag lægger vi vægt på, at du den 18. oktober 2015 klart frabad dig erotiserende beskeder og gjorde det tydeligt, hvad du ikke ønskede at modtage.
Vi lægger også vægt på, at beskederne er sendt af en overordnet, og at din leder - uagtet at du frabad dig erotiserede beskeder - fortsat sendte beskeder med erotisk indhold direkte til og rettet mod dig.
Det er vores vurdering, at arbejdsforholdene har eller kan have været af en sådan ekstraordinær karakter, at de kan give en særlig risiko for at udvikle din psykiske sygdom.
Vi er opmærksomme på, at der har været en vis grad af gensidig jargon, og at du blandt andet har inviteret din leder hjem til mad hos dig.
Vi lægger dog afgørende vægt på belastningernes samlede karakter, herunder at der var tale om et over-/underordnelsesforhold, og at din leder fortsatte med at overskride dine grænser på trods af, at du havde sagt tydeligt fra over for ham.
Vi lægger også vægt på, at dine psykiske symptomer er opstået i tidsmæssig sammenhæng med de belastende arbejdsforhold og at der i sagens oplysninger i øvrigt ikke er beskrevet konkurrerende årsager til udviklingen af din psykiske sygdom.
På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at der er mulighed for at din psykiske sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget
Det bemærkes, at vi ved denne afgørelse ikke har taget endelig stilling til din diagnose. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ved forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget - eventuelt efter yderligere oplysning af sagen - ikke bundet af diagnosen.
Om reglerne
Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.
Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger eller påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen. Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold. Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på
www.ast.dk
.
Sag nr. 2, j.nr. 22-15374
Dit fagforbund har på dine vegne klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion som erhvervssygdom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 1. marts 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
-
Vi anerkender ikke din sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
-
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal behandle spørgsmålet om anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme igen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i den forbindelse forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, da vi er kommet til samme resultat.
Vi hjemviser dog spørgsmålet om anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme til ny behandling. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme
Du har anmeldt belastningsreaktion som en mulig arbejdsskade.
Belastningsreaktion er ikke nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen anerkender derfor ikke din uspecificerede belastningsreaktion efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.
Begrundelsen for afgørelsen om hjemvisning
Hvad er afgørende for resultatet
Vi vurderer, at der er mulighed for, at din sygdom kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du har arbejdet som lægesekretær og social- og sundhedsassistent ved X fra 1. august 2016 til 29. april 2021.
X blev i april 2021 politianmeldt i forbindelse med en svindelsag, hvor X har faktureret fysiske konsultationer, som ikke har fundet sted, for at opnå uberettigede tilskud fra det offentlige. X har også brugt dit og din families navne til at fakturere disse.
Du politianmeldte på baggrund heraf X. Fra sagens start skubbede indehaverne ansvaret over på de ansatte, herunder dig. Du havde afvist at udarbejde sådanne fakturaer, når du var blevet bedt om det, hvorfor du fandt de uberettigede beskyldninger psykisk belastende. Du blev den 29. april 2021 bortvist fra arbejdspladsen med begrundelse om illoyal adfærd.
Det fremgår af brev fra Region Hovedstaden af 20. december 2021, at du havde anmeldt ydelsesregistreringer på dit CPR-nummer i perioden fra 2016 til 2021. Det fremgår også, at Regionsadministrationen besluttede, at der var sket fejl i afregningen af de anmeldte ydelser.
Samarbejdsudvalget behandlede den 10. juni 2021 sagen vedrørende
X´s ydelsesmønster. Der var efter regionens opfattelse tale om en lang række forhold, som viste, at X systematisk havde misligholdt overenskomsten og uberettiget afregnet ydelser med henblik på egen økonomisk vinding. Samarbejdsudvalget besluttede på mødet at indstille til Landssamarbejdsudvalget, at de to ejere blev udelukket fra at praktisere efter overenskomsten for almen praksis.
Ved vurderingen af din sag lægger vi vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at du den 9. april 2021 konsulterede din læge på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø.
Den 28. maj 2021 blev du sygemeldt på grund af arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, som påvirkede dig psykisk.
Det er vores vurdering, at arbejdsforholdene har eller kan have været af en sådan ekstraordinær karakter, at de kan give en særlig risiko for at udvikle din psykiske sygdom.
Vi er opmærksomme på, at du har oplevet overgreb i barndommen, og at du i en periode frem til 2013 havde psykiske symptomer, blandt andet i form af en moderat depression.
Oplysningerne kan ikke føre til en ændret vurdering. Vi lægger herved vægt på, at arbejdsforholdene har eller kan have været af en sådan art og omfang, at de kan give en særlig risiko for at udvikle din sygdom. Vi lægger også vægt på, at symptomerne på din sygdom er opstået i tidsmæssig sammenhæng med de belastende arbejdsforhold.
Det forhold, at årsagen til en psykisk sygdom generelt er multifaktoriel og at de enkelte årsagsbidrag, herunder bidraget fra den arbejdsmæssige påvirkning, ikke kan kvantificeres, er desuden ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afvise at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at der er mulighed for at din psykiske sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget
Det bemærkes, at vi ved denne afgørelse ikke har taget endelig stilling til din diagnose. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ved forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget - eventuelt efter yderligere oplysning af sagen - ikke bundet af diagnosen.
Om reglerne
Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.
Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger eller påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen. Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold. Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på
www.ast.dk
.
Sag nr. 3, j.nr. 22-10457
Du har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af tilpasningsreaktion som erhvervssygdom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 17. december 2021.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
-
Vi anerkender ikke din sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
-
Vi forelægger heller ikke din sag for Erhvervssygdomsudvalget.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme
Du har anmeldt tilpasningsreaktion som en mulig arbejdsskade.
Tilpasningsreaktion er ikke nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen anerkender derfor ikke din tilpasningsreaktion efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at der heller ikke er mulighed for, at din sygdom kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Hvad er afgørende for resultatet
Du har i perioden fra 1. maj 2019 til 31. november 2021 arbejdet som kontorassistent hos X, hvor du har oplevet arbejdspres, overarbejde, mange kundeklager, manglende støtte fra ledelsen, daglige deadlines og udfordringer med IT-systemer.
Du var ansat til 32 timer om ugen, men særligt i højsæsonen var arbejdspresset højere.
Du oplevede at have for mange arbejdsopgaver, og du modtog mange kundeklager. Du oplevede også at skulle anvende nye IT-systemer, som du ikke kendte, og som du ikke fik oplæring i. Du beskriver desuden, at disse IT-systemer ikke virkede, som de skulle.
Desuden havde du daglige deadlines i form af planlægning af rengøringspersonale til udlejede sommerhuse. Manglende overholdelse af deadlines medførte utilfredse kunder og havde i sidste ende den konsekvens, at nogle gæster ikke kunne komme på ferie.
Du havde generelt følelsen af at skulle
”brandslukke”.
Både du og resten af dit kontor, herunder kontorlederen, oplevede manglende støtte fra øverste ledelse, da I påtalte kontorets travlhed.
Vi lægger i det hele den erhvervsmæssige belastning, der fremgår af spørgeskemabesvarelsen og beskrivelserne fra dig og dine kollegaer, til grund for vores vurdering. Vi henviser derfor hertil.
På baggrund af ovenstående oplysninger er det vores vurdering, at de psykiske belastninger på dit arbejde ikke har været af så ekstraordinær karakter, at der vil være mulighed for, at din sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Vi lægger vægt på, at psykisk belastning i form af stort arbejdspres ved generelt travlhed og en oplevelse af manglende opbakning fra ledelsen som udgangspunkt ikke er af så ekstraordinær karakter, at der er mulighed for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Vi lægger også vægt på, at der ikke er lægevidenskabelig evidens for årsagssammenhæng mellem belastende og længerevarende stresspåvirkning på arbejdet og udvikling af andre psykiske sygdomme end depression. For andre psykiske sygdomme er der så begrænset eller utilstrækkelig dokumentation for en øget risiko for udvikling af en egentlig psykisk sygdom som følge af stresspåvirkninger, at udvalget normalt ikke vil indstille til anerkendelse, medmindre der har været tale om en helt konkret og særlig belastning. Vi vurderer, at der ikke er tale om en sådan særlig belastning i din sag.
Det bemærkes, at vi ved denne afgørelse ikke har taget endelig stilling til din diagnose. Dette skyldes, at vi kan træffe afgørelse i din sag med udgangspunkt i de arbejdsmæssige belastninger, som du har været udsat for. Uanset hvilken psykiatrisk diagnose du har, er der efter vores vurdering ikke grundlag for at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget, da vi vurderer, at de beskrevne arbejdsforhold ikke i sig selv er tiltrækkelige til, at der vil være mulighed for at anerkende en psykisk sygdom som en erhvervssygdom.
Om reglerne
Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.
Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger/påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at de har medført sygdommen.
Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.
Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet.
Det er en betingelse for anerkendelse, at den arbejdsmæssige psykiske belastning efter en konkret vurdering skal være ekstraordinær.
Arbejdsmæssig psykisk belastning i form af stort arbejdspres, underbemanding, omstrukturering, konflikter med leder og/eller kollegaer, manglende opbakning fra ledelsen og uklare kompetencer vil som udgangspunkt ikke være af en så ekstraordinær karakter, at der kan ske anerkendelse.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på
www.ast.dk
.
Sag nr. 4, j.nr. 22-21247
Du har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af stress som erhvervssygdom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 23. februar 2022.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
-
Vi anerkender ikke din sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
-
Vi forelægger heller ikke din sag for Erhvervssygdomsudvalget.
Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme
Du har anmeldt stress som en mulig arbejdsskade. Du har senere oplyst, at din læge har stillet diagnosen belastningsreaktion.
Hverken stress eller belastningsreaktion er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen anerkender derfor ikke din sygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at der heller ikke er mulighed for, at din sygdom kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Hvad er afgørende for resultatet
Du har i perioden fra september 2001 til marts 2022 arbejdet på et dyrehospital som veterinærsygeplejerske. Under ansættelsen har du arbejdet med klienthåndtering, kundebetjening, telefonpasning, personaleledelse, daglig drift og optimering.
Du har igennem mange år haft en alkoholiseret chef, hvor du som mellemleder har forsøgt at dække over dette i forhold til andre kolleger, klienter og samarbejdspartnere.
Du oplyser, at din leders adfærd var utilregnelig, og at du ikke altid fik opbakning i dine ledelsesmæssige beslutninger. Du har også oplyst, at din leder stillede store og urimelige krav. Du fik efterfølgende en ny chef, som du oplyser, ikke var anerkendende.
Vi lægger i det hele den erhvervsmæssige belastning, der fremgår af spørgeskemabesvarelsen, til grund for vores vurdering. Vi henviser derfor hertil.
På baggrund af ovenstående oplysninger er det vores vurdering, at belastningerne på dit arbejde ikke har været af så ekstraordinær karakter, at der vil være mulighed for, at din sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Vi lægger vægt på, at din leders alkoholisme og adfærd efter det beskrevne ikke har haft eller indebåret chikane eller anden grænseoverskridende adfærd direkte og personligt rettet mod dig. Vi lægger også vægt på, at samarbejdsvanskeligheder med leder, oplevelse af manglende opbakning og stort arbejdspres ved generel travlhed som udgangspunkt ikke kan anses som belastninger af ekstraordinær karakter.
Vi lægger også vægt på, at der ikke er lægevidenskabelig evidens for årsagssammenhæng mellem belastende og længerevarende stresspåvirkning på arbejdet og udvikling af andre psykiske sygdomme end depression. For andre psykiske sygdomme er der så begrænset eller utilstrækkelig dokumentation for en øget risiko for udvikling af en egentlig psykisk sygdom som følge af stresspåvirkninger, at udvalget normalt ikke vil indstille til anerkendelse, medmindre der har været tale om en helt konkret og særlig belastning. Vi vurderer, at der ikke er tale om en sådan særlig belastning i din sag.
Det bemærkes, at vi ved denne afgørelse ikke har taget endelig stilling til din diagnose. Dette skyldes, at vi kan træffe afgørelse i din sag med udgangspunkt i de arbejdsmæssige belastninger, som du har været udsat for. Uanset hvilken psykiatrisk diagnose du har, er der efter vores vurdering ikke grundlag for at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget, da vi vurderer, at de beskrevne arbejdsforhold ikke i sig selv er tiltrækkelige til, at der vil være mulighed for at anerkende en psykisk lidelse som en erhvervssygdom.
Om reglerne
Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.
Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger/påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at de har medført sygdommen.
Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.
Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet.
Det er en betingelse for anerkendelse, at den arbejdsmæssige psykiske belastning efter en konkret vurdering skal være ekstraordinær.
Arbejdsmæssig psykisk belastning i form af stort arbejdspres, underbemanding, omstrukturering, konflikter med leder og/eller kollegaer, manglende opbakning fra ledelsen og uklare kompetencer vil som udgangspunkt ikke vil være af en så ekstraordinær karakter, at der kan ske anerkendelse.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på
www.ast.dk
.
