Samrådet tilbagekaldte ansøgernes abstrakte godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder efter, at de uden rimelig grund havde afvist at modtage en normal mørklødet dreng på 6 måneder.
Samrådet tilbagekaldte ansøgernes abstrakte godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder efter, at de uden rimelig grund havde afvist at modtage en normal mørklødet dreng på 6 måneder.
Ansøgerne begrundede deres afvisning med, at de af den formidlende organisation var blevet stillet en lille lys pige i udsigt og med, at et mørkt barn ville kunne føle sig udenfor, da deres første barn var meget lyst.
Den formidlende organisation trak matchingforslaget tilbage med den begrundelse, at det var bedst for alle parter at sige nej til barnet. Der blev derved henvist til, at ansøgernes første barn var fra Østeuropa, og til at de boede i et kvarter, som ikke var venligt stemt over for mørklødede personer.
Det fremgik af sagen, at organisationen efter en rejse til Sydøstasien havde kontaktet ansøgerne vedrørende et bestemt barn, som de ville kunne adoptere et halvt år senere. Ansøgerne anførte, at de have knyttet sig følelsesmæssigt til dette barn, og var den opfattelse, at der måtte være tale om en forveksling eller misforståelse, da de kort efter fik et andet barn bragt i forslag.
Forud for samrådets afgørelse blev ansøgerinden telefonisk orienteret om adoptionslovens regler, hvorefter man ikke kan afvise et barn på grund af køn, alder og race, samt om at samrådet kunne trække godkendelsen tilbage.
Efter samrådets afgørelse meddelte ansøgerne, at de gerne ville adoptere drengen og henviste bl.a. til, at det var organisationen, der havde foreslået den anførte begrundelse for at afvise barnet.
Nævnet ændrede samrådets afgørelse, og lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgerne ikke havde fået tilstrækkelig vejledning fra amtet vedrørende konsekvenserne af at sige nej til det foreslåede barn. Vejledning var alene sket telefonisk, og ansøgerne var før afgørelsen hverken skriftligt eller under personligt møde i amtskommunen, blevet gjort bekendt med konsekvenserne af at afvise et barn inden for deres godkendelse.
Nævnet udtalte over for amtskommunen, at man under hensyn til karakteren af afgørelsen som udgangspunkt havde fundet det rettest, om amtskommunen havde givet ansøgerne lejlighed til under et personligt fremmøde at redegøre for deres opfattelse af sagens omstændigheder, samt at man samtidig havde gjort dem bekendt med konsekvenserne af at afvise et barn, der lå inden for deres godkendelse.