Sags nr.: 2008-32

Sagsbehandling

2008

Under behandlingen af en ansøgning om udvidelse af en abstrakt godkendelse til at omfatte et konkret barn besluttede samrådet i januar 2008 at stille et ansøgerpars godkendelse i bero med henblik på iværksættelse af en psykologisk undersøgelse af par...

Under behandlingen af en ansøgning om udvidelse af en abstrakt godkendelse til at omfatte et konkret barn besluttede samrådet i januar 2008 at stille et ansøgerpars godkendelse i bero med henblik på iværksættelse af en psykologisk undersøgelse af parrets ressourcer. Samrådet var blevet usikker på, om parret overhovedet kunne anses for egnede til adoption.

Samrådet bemærkede i afgørelsen, at man havde lagt vægt på såvel akterne fra godkendelsessagen som de oplysninger, der var fremkommet i forbindelse med behandlingen af sagen om udvidelse af ansøgernes godkendelse.

Adoptionsnævnet ændrede i januar 2008 afgørelsen, sådan at ansøgeres godkendelse blev opretholdt.

Det fremgår af adoptionsloven, at samrådet har mulighed for at trække en godkendelse tilbage, hvis "betingelserne for at blive godkendt ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant". Samrådet må dermed tillige have mulighed for at berosætte en godkendelse med henblik på at det undersøges, om godkendelsen bør bortfalde.

Det var dog nævnets opfattelse i den konkrete sag, at hverken de oplysninger, der var fremkommet i sagen efter godkendelsen 2 år tidligere eller de oplysninger, der fremgik af sagen i øvrigt kunne medføre, at ansøgerne ikke længere ansås for egnede som adoptanter.

I den forbindelse indgik det i nævnets overvejelser i sagen, at der i forbindelse med tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt (den meddelte godkendelse) generelt skal være tale om ændringer i sagens faktiske omstændigheder og ikke alene ændringer i de vurderinger, som forvaltningen foretager. Hvis man vil tilbagekalde en godkendelse på grund af "gamle oplysninger" forudsætter dette, at der foreligger meget tungtvejende grunde. Disse defineres i den forvaltningsretlige litteratur almindeligvis som "afgørende hensyn til menneskers (og dyrs) liv, sundhed og velfærd, statens sikkerhed, forebyggelse og opklaring af lovovertrædelser m.v". (Gammeltoft-Hansen, 2002, p. 949).