Samrådet afslog i marts 2008 at forlænge et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til barn nr. 2 som følge af deres alder.
Samrådet afslog i marts 2008 at forlænge et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til barn nr. 2 som følge af deres alder.
Nævnet besluttede i maj 2008 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne blev godkendt til barn nr. 2 i 2003, og at godkendelsen blev forlænget med yderligere 2 år i 2005. Ansøgerne havde i 2002 hjemtaget deres første barn.
På tidspunktet for godkendelsens udløb i 2007 var ansøgerne henholdsvis 50 og 44 år. Da ansøgerne ikke længere opfyldte aldersbetingelserne for den tidligere godkendelsesramme, skulle sagen om forlængelse af godkendelsen vurderes som en ny ansøgning.
Nævnet henviste til, at det ifølge godkendelsesbekendtgørelsen er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 40 år (§ 6, stk. 1).
Der kan dog dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis (§ 6, stk. 2) :
kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre, eller
ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn, eller
der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.
For ansøgernes vedkommende ville der ved en godkendelsesramme fra 7-9 år være henholdsvis 43 og 37 års aldersforskel mellem ansøgerne og det yngste barn omfattet af godkendelsen, hvilket som udgangspunkt kunne begrunde aldersdispensation efter bestemmelsen i § 6, stk. 2, nr. 1. På grund af kravet om naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn, ville der dog ikke kunne meddeles en sådan aldersdispensation, da der ikke ville være et tilstrækkelig stort spænd i en sådan aldersramme. Eftersom ansøgernes første barn kun lige var fyldt 8 år, ville en godkendelsesramme til et barn i alderen 7-9 år således kun i dag være anvendelig i forhold til et barn, der var mellem 7 år og 0 måneder og 7 år og 3 måneder, hvis man definerer den "naturlige søskendeafstand" som 9 måneder.
Endelig fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, at det kunne medføre aldersdispensation til et barn yngre end 7 år (godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3).