Samrådets afslog i juni 2008 at meddele et ansøgerpar aldersdispensation til barn nr. 2 i alderen 48-72 måneder.
Samrådets afslog i juni 2008 at meddele et ansøgerpar aldersdispensation til barn nr. 2 i alderen 48-72 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 43 og 53 år, og de havde tidligere adopteret et barn inden for en godkendelsesramme på 48-72 måneder. Barnet, der havde et fysisk handicap, blev hjemtaget i foråret 2007, hvor det var 4 år.
Nævnet besluttede i august 2008 at ændre samrådets afgørelse og give ansøgerne aldersdispensation (godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3). Dispensationen omfattede et svært anbringeligt barn i alderen 48-72 måneder, dog yngre end og med naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn. Nævnet anførte i afgørelsen, at det f.eks. kunne være et barn med et fysisk operabelt handicap, hvilket ansøgerne over for nævnet havde anført at kunne være indstillet på at modtage.
Ifølge Familiestyrelsens vejledning til statsforvaltningerne om adoption kan som eksempler på særlige omstændigheder især nævnes særlige forhold hos det barn, der ønskes adopteret. Det gælder f.eks., hvis der søges om adoption af en biologisk søster eller bror til et barn, som man allerede har adopteret, eller af et barn, som ansøgeren i forvejen har et nært og længerevarende tilknytningsforhold til. Det gælder også, hvis der søges om godkendelse til adoption af et større barn eller et vanskeligt anbringeligt barn under forudsætning af, at ansøgeren – bl.a. gennem erfaringer med børn – har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb for et sådant barn.
Herudover har Adoptionsnævnet i en henstilling til statsforvaltningerne den 27. februar 2006 redegjort for sin holdning til en række forskellige forhold, som erfaringsmæssigt gør sig gældende i de sager, hvor der søges dispensation fra aldersreglen under henvisning til, at der foreligger særlige omstændigheder.
Nævnet har i den forbindelse understreget, at bestemmelsen i sin ordlyd og indhold lægger op til en konkret vurdering af, om der i den enkelte sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en aldersdispensation.
Nævnet fandt ved afgørelsen, at det forløb, som ansøgerne havde haft med deres første barn udgjorde sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at meddele aldersdispensation til barn nr. 2. Uanset at ansøgerne ikke havde særlige udannelses- eller erhvervsmæssige kvalifikationer i relation til at varetage omsorgen for et barn med særlige behov, var det nævnets opfattelse, at de gennem forløbet med det første barn havde erhvervet de nødvendige kvalifikationer hertil. Ansøgerne havde således formået at håndtere et fysisk handicap og heraf følgende operationer og indlæggelser, selvom de var uforberedte herpå ved modtagelsen af barnet.
Nævnet bemærkede over for ansøgerne, at der ikke var taget stilling til, om de kunne godkendes som adoptanter i fase 3, da dette ville bero på en konkret vurdering af deres ressourcer i relation til at skulle integrere et barn med særlige behov i familien. Herunder skulle det også indgå i fase 3 vurderingen, hvilke særlige behov hos et barn, som ansøgerne kunne være indstillede på at acceptere.
Herudover tog nævnet forbehold for, om de formidlende organisationer ville have mulighed for at formidle et barn inden for det anvendelige spænd af den meddelte aldersramme, hvis ansøgerne efterfølgende ville opnå godkendelse i fase 3. Der skulle således også tages hensyn til at skabe en naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn.