Samrådet afslog i december 2009 at godkende ansøgerne til adoption i fase 1. Afgørelsen var begrundet med, at ansøgerne ikke opfyldte kravet til psysisk helbredstilstand (godkendelsesbekendtgørelsens § 8, nr. 1, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt.). Man mente,...
Samrådet afslog i december 2009 at godkende ansøgerne til adoption i fase 1. Afgørelsen var begrundet med, at ansøgerne ikke opfyldte kravet til psysisk helbredstilstand (godkendelsesbekendtgørelsens § 8, nr. 1, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt.). Man mente, at der var en betydelig risiko for, at ansøgerinden ville blive alvorligt syg inden for et adoptivbarns opvækst.
Nævnet besluttede i marts 2010 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden som lille hørte stemmer, og at hun i sin ungdom igennem 5 år havde gennemgået et psykiatrisk behandlingsforløb. Hun var senere over 2 år blevet behandlet ambulant for angst og depression og blev dernæst indlagt og herefter udskrevet med diagnosen paranoid skizofreni. Efterfølgende fulgte et forløb over 3 år med angst, depressioner, selvmordstrusler og et alvorligt selvmordsforsøg med svigtende lever- og nyrefunktion til følge. Dette var nu 2–3 år siden. Speciallægen var i tvivl om diagnosen, men mente, at prognosen var god. Ansøgerinden var i vedvarende medicinsk behandling.
Nævnet var på denne baggrund enigt i, at der var en betydelig risiko for, at ansøgerinden ville blive alvorligt syg inden for et adoptivbarns opvækst, sådan at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.