Samrådet afslog i december 2010 at godkende en enlig ansøger som adoptant til barn nr. 2 i fase 1. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgeren ikke opfyldte alderskravet, og der var ikke grundlag for at give aldersdispensation, da ansøgningen...
Samrådet afslog i december 2010 at godkende en enlig ansøger som adoptant til barn nr. 2 i fase 1. Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøgeren ikke opfyldte alderskravet, og der var ikke grundlag for at give aldersdispensation, da ansøgningen ikke var indgivet inden rimelig tid (godkendelsesbekendtgørelsen § 7, stk. 2, nr. 2).
Ansøgerinden var på ansøgningstidspunktet 45 år og 354 dage. Hun havde tidligere adopteret og hjemtaget et barn fra Etiopien.
Ansøgerinden indgav ansøgning om godkendelse til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder 1 ½ år og 6 dage efter hjemtagelsen af det første barn.
Nævnet besluttede i maj 2011 at stadfæste samrådets afgørelse. Som oplyst af samrådet er det en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 40 år (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1). Reglen kan fraviges, hvis der inden rimelig tid efter modtagelsen af et adoptivbarn ansøges om godkendelse til adoption af endnu et barn (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 2).
I Familiestyrelsens vejledning om adoption fremgår følgende om aldersdispensation, hvis ansøgningen indgives ”inden rimelig tid”: ”En ansøgning anses for indgivet ”inden rimelig tid ”, hvis den er indgivet senest 1½ år efter modtagelsen af det allerede adopterede barn.”
Efter en samlet vurdering var der efter nævnets opfattelse ikke grundlag for at meddele aldersdispensation, da ansøgningen indkom senere end 1½ år efter hjemtagelsen af det første barn. Nævnet var opmærksomt på, at der i dette tilfælde alene var tale om en beskeden overskridelse af fristen. Heroverfor stod imidlertid det forhold, at ansøgerinden var eneadoptant og således måtte antages at være eneste forælder for barnet i dets opvækstperiode, og at ansøgerinden på ansøgningstidspunktet var knap 46 år. På denne baggrund og i lyset af de hensyn, som aldersreglerne tilsigter at varetage, fandt nævnet ikke grundlag for at give aldersdispensation, uanset at der alene var tale om en beskeden fristoverskridelse.