Samrådet afslog i november 2010 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i november 2010 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold.
Samrådet havde forud herfor besluttet at indhente en speciallægeerklæring vedrørende ansøgerindens insulinkrævende sukkersyge.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 1990 fik konstateret diabetes 1. Der var tale om insulin-afhængig diabetes, som var kompliceret med nyrepåvirkning. De første 10-15 år var sygdommen dårligt kontrolleret, og de sidste 6-8 år havde kontrollen været væsentlig bedre. Ansøgerinden havde tidligere fået konstateret diabetisk komplikation (preproliferativ rethinopathi) og modtaget behandling herfor.
Nævnet besluttede i juni 2011 at stadfæste samrådets afgørelse. Nævnet lagde vægt på den indhentede speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, at ansøgerindens risiko for død inden for en periode på 10-15 år var 2-3 gange højere end for en jævnaldrende rask person. Nævnet var enig med samrådet i, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.
Nævnet bemærkede afslutningsvis, at den omstændighed, at den ene af ægtefællerne var rask, som udgangspunkt ikke kunne kompensere for, at den anden ægtefælle led af en sygdom, der indikerede en betydelig overdødelighed og/eller et belastende sygdomsforløb. Begge ægtefæller skal således opfyldekravene til godkendelse. Dette skyldes hensynet til, at et adoptivbarn, der allerede en gang i sit liv har været udsat for et svigt, ikke bør placeres hos adoptanter, hvor der ud fra de aktuelle oplysninger må vurderes at være risiko for, at adoptionsforløbet ikke bliver gunstigt for barnet.