I en ny undersøgelse har Ankestyrelsen set nærmere på kommunernes brug af reglerne om adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven § 9. I undersøgelsen har 98 procent af landets kommuner svaret på et spørgeskema om deres erfaring med at indstille sager om adoption uden samtykke, hvordan de har organiseret området, og om de føler sig klædt på til at bruge reglerne.
Antallet af sager om adoption uden samtykke er steget
Undersøgelsen viser, at 54 procent af landets kommuner inden for de seneste tre år har indstillet mindst én sag om adoption uden samtykke til børne- og ungeudvalget. I 2018 var det kun 23 procent af kommunerne. Generelt giver kommunerne udtryk for at være klædt på til at bruge reglerne. 91 procent af kommunerne vurderer, at dokumentationskravene til indstillingen til børne- og ungeudvalget i høj eller i nogen grad er klare.
Kommunerne har etiske overvejelser for og imod adoption uden samtykke
Undersøgelsen viser, at etiske overvejelser er tydeligt forankret i kommunernes arbejde med adoption uden samtykke. Nogle kommuner gør sig etiske overvejelser, der taler for brug af reglerne, idet de vægter adoption frem for et alternativ med langvarige og potentielt ustabile anbringelsesforløb. Andre kommuner vægter den biologiske slægt og ser et dilemma i at afskære børnene og slægten fra muligheden for at kende hinanden.
Manglende hjemmel i loven til støtte til forældrene
Undersøgelsen peger også på, at kommunerne fortæller, at de mangler hjemmel i lovgivningen til at kunne tilbyde støtte til forældrene ved beslutning om adoption uden samtykke. Det drejer sig for eksempel om støtte til at håndtere den sorg og krise, som forældrene kan opleve, når deres barn adopteres bort uden deres samtykke.
Udvalgte forhold der ifølge kommunerne styrker deres brug af reglerne:
- Tidlig opsporing og igangsættelse af sager med henblik på muligheden for adoption uden samtykke
- Ledelsesmæssig prioritering der sikrer, at medarbejdere klædes fagligt på og har tid og ressourcer til at håndtere sager rettidigt
- Organisering i kommunen hvor eksempelvis en faglig leder eller konsulent kan have en vigtig rolle i at initiere, at sager prioriteres, og at udvalgte børne- og ungerådgivere dygtiggøres i at håndtere sager.
- Faglig rådgivning, navnlig fra VISO, der understøtter, at kommunerne kan opbygge en praksis og sikrer, at de får værdifuld sparring og rådgivning i enkeltsager.
Udvalgte forhold der ifølge kommunerne hindrer deres brug af reglerne:
- Størstedelen af kommunerne (79 procent) oplever i høj eller nogen grad, at lange ventetider er en udfordring i gennemførelsen af psykologundersøgelser. Ventetiden hænger, ifølge kommunerne, sammen med et begrænset udbud af autoriserede psykologer, der kan gennemføre forældrekompetence- og tilknytningsundersøgelser.
- Fastslåelse af faderskab kan være udfordrende, når kommunerne eksempelvis ikke kan lokalisere fædrene.
- Forlængede sagsforløb som følge af ventetider på psykologundersøgelser, fastslåelse af faderskab og processer hvor sagerne skal behandles i retten.
Undersøgelsen er bestilt af Social- og Boligministeriet.