Siden 2024 har barnets lov skærpet kravene til inddragelsen af børns perspektiver i børnefaglige sager. Ankestyrelsens Børnesagsbarometer, som årligt undersøger den juridiske sagsbehandlingskvalitet på området for børn og unge i udsatte positioner, viser imidlertid, at der fortsat er udfordringer med den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på området.
- Undersøgelsen giver et samlet billede af kvaliteten i kommunernes børnefaglige sagsbehandling. Den viser, at kommunerne på flere områder lever op til de juridiske krav, men peger også på vedvarende udfordringer, som kræver øget opmærksomhed. Vi kan se, at kommunerne i mange tilfælde har styr på de indledende skridt i sagsbehandlingen. Samtidig må mange børn og familier fortsat vente længere, end loven tilsiger, før de børnefaglige undersøgelser afsluttes, og der følges op på iværksatte indsatser, siger ankechef Margrethe Sanning.
Hvad viser Børnesagsbarometer 2026
Undersøgelsen viser, at kommunerne i et stort flertal af sagerne lever op til lovkravene i de indledende dele af sagsforløbet.
- Indledende sagsskridt: 24-timers fristen ved underretninger overholdes i langt de fleste sager. Der gennemføres samtaler med barnet i sager om mistanke om vold eller overgreb, og lovkravet om screening efterleves i et stort flertal af sagerne.
- Afdækning og børnefaglig undersøgelse: I et stort flertal af sagerne indgår oplysninger fra både barnet og forældrene i grundlaget for undersøgelsen. Derudover indhentes der som regel oplysninger fra relevante fagpersoner med viden om barnets og familiens forhold.
Omvendt har kommunerne fortsat udfordringer med centrale dele af sagsbehandlingen, herunder navnlig frister, planer og opfølgning:
- Lange sagsbehandlingstider: I omkring hver femte afdækning og hver fjerde børnefaglige undersøgelse går der mere end seks måneder, før arbejdet er afsluttet. Det betyder, at mange børn og familier må vente længe på, at deres sag bliver færdigbehandlet.
- Reglerne for den børnefaglige undersøgelse: I over halvdelen af de sager, hvor der burde være gennemført en børnefaglig undersøgelse, lever kommunerne ikke op til lovens krav. Det skyldes enten, at undersøgelsen ikke er iværksat, eller at den ikke afsluttes inden for lovens frister.
- Rettidig opfølgning på iværksatte indsatser: I omkring halvdelen af de sager, hvor kommunen gennemfører den første opfølgning, sker det efter udløbet af den lovbestemte frist.
- Vurdering af behovet for en plan: I et stort flertal af sagerne tager kommunen ikke stilling til, om der er behov for at udarbejde en barnets plan eller en ungeplan i forbindelse med afgørelsen. Tilsvarende vurderer kommunen i et flertal af sagerne ved den første opfølgning ikke, om der er behov for at justere en eksisterende plan eller udarbejde en ny.
Om Børnesagsbarometret
Børnesagsbarometret 2026 varetages af Ankestyrelsen på vegne af Socialministeriet, og de undersøgte sager er ikke behandlet i eller påklaget til Ankestyrelsen. Dette giver et landsdækkende billede af den juridiske kvalitet i sager, der ikke har været prøvet af Ankestyrelsen.
Undersøgelsen bygger på 385 sager fra alle landets 98 kommuner. Sagerne omhandler udsatte børn og unge, hvor kommunen kan have truffet afgørelse om tidligt forebyggende indsatser (§ 30), støttende indsatser (§ 32) eller anbringelse uden for hjemmet med samtykke (§ 46).
Undersøgelsen gennemføres af Ankestyrelsen og er finansieret af varige midler fra satspuljeaftalen 2019.
Med ikrafttrædelsen af barnets lov den 1. januar 2024 er konceptet opdateret, og resultaterne fra Børnesagsbarometret 2026 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tidligere Børnesagsbarometre.