Ankestyrelsens Koordinationsenhed for Børnebortførelser behandlede sidste år i alt 78 sager, hvor 114 børn var bortført til eller fra Danmark.
Sagerne, som enheden behandlede, var enten nyoprettede sager eller overført fra tidligere år. Området er kendetegnet ved, at nogle sager har langvarige forløb.
71 pct. af de sager, der blev behandlet i 2025, opstod, fordi en mor bortførte et eller flere af sine børn. I 28 pct. af sagerne var det faren, der bortførte.
Knap halvdelen af de bortførte børn, 46 pct., er helt små, mellem 0 og 4 år gamle. 34 pct. af de bortførte børn er mellem 5 og 9 år gamle, og 20 pct. er mellem 10 g 16 år.
- Når et barn er bortført til et andet land, er det en kompleks sag. Vores opgave er at yde den nødvendige støtte og vejledning til den efterladte forælder i Danmark samt at koordinere kontakten mellem danske og udenlandske myndigheder med henblik på, at der sker en tilbagegivelse af barnet til Danmark, siger Lise Gry Beder, ankechef i Ankestyrelsen.
Tre ud af fire bortførelsessager behandlet i 2025 var til eller fra lande, som Danmark har et konventionssamarbejde med.
I langt de fleste tilfælde sker bortførelserne til og fra Danmark til eller fra et europæisk land – det skete f.eks. i 64 pct. af tilfældene i 2025. I 18 pct. af sagerne blev et barn bortført til eller fra et asiatisk land. I sager fra Danmark blev der behandlet flest sager vedrørende Tyskland og Ukraine, som hver især udgjorde fem sager.
Sidste år behandlede enheden i alt 10 sager med børn, der blev bortført til Danmark, hvoraf ni af sagerne var nyoprettede i 2025.
I forhold til bortførelser til Danmark er enheden kun involveret, hvis dette sker fra et land, Danmark har et konventionssamarbejde med.
Bortførelsessager kan afsluttes på flere forskellige måder, f.eks. ved et forlig mellem parterne. Det skete i ti tilfælde i 2025 i sager fra Danmark. Det sker dog også, at sager opgives, fordi barnet ikke kan findes, sådan som det skete to gange i sager fra Danmark i 2025.
I sager, hvor barnet var bortført til Danmark, blev seks sager afsluttet ved dom. I tre af sagerne bestemte dommeren, at barnet skulle tilbage, og i tre sager bestemte dommeren, at barnet skulle blive i Danmark,
- Koordinationsenheden er sat i verden for at koordinere og vejlede borgere og myndigheder med dens særlige ekspertise på området. Det er nogle gange langvarige forløb, som vi arbejder vedvarende med, og samtidig er indsatsen her på et følsomt område, fordi det omhandler børn, der sammen med den ene forælder krydser grænser mellem to eller flere lande. Hvis man ønsker mere information om koordinationsenhedens opgaver og arbejde, vil jeg opfordre til, at man læser mere på koordinationsenhedens egen hjemmeside, siger Lise Gry Beder.
Koordinationsenheden lå indtil 1. februar i år i Social- og Boligministeriet, men flyttede derfra til Ankestyrelsen. Enheden opererer typisk under følgende konventioner, som Danmark har tiltrådt:
- Haagerkonventionen af 25. oktober 1980, som handler om de civilretlige aspekter af internationale børnebortførelser.
- Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 - om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.
Nøgletallene fra Ankestyrelsens Koordinationsenhed for Børnebortførelser kan læses her
Medier: Kontakt Ankestyrelsens Presse på 61 89 75 63 / presse@ast.dk