Afslag på salg uden offentligt udbud til ejer af naboareal

03-12-2008

Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at overdrage et areal til ejeren af naboarealet. Kommunen havde anført en markedspris ud fra en opgørelse af, hvad erhvervsejendomme i området havde været udbudt til.

Statsforvaltningen Midtjylland meddelte afslag på fritagelse for offentligt udbud, idet kommunen ikke med det fremsendte materiale havde dokumenteret, at der med den anførte pris kunne opnås den maksimale pris for ejendommen.