En borger klagede over, at Hedensted Kommune ikke førte miljøtilsyn på en landbrugsejendom. Borgeren klagede særligt over lugtgener fra ejendommens gylletank.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at kommunen havde overholdt sin forpligtelse til at føre miljøtilsyn på ejendommen. Statsforvaltningen lagde vægt på, at kommunen havde foretaget besigtigelse på ejendommen og regelmæssige tilsyn med husdyrproduktionen.