Medlemmer af et lokalt beskæftigelsesråd fik ikke vederlag

10-06-2008

Hillerød Kommune havde besluttet, at medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd ikke kunne få vederlag i form af diæter eller tabt arbejdsfortjeneste.

Statsforvaltningen Hovedstaden fandt, at kommunens beslutning var lovlig.

Beslutningen var efter statsforvaltningens opfattelse hverken i strid med reglerne i den dagældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats eller med reglerne om vederlag i lov om kommunernes styrelse.