Frederikshavn Kommune havde udbudt en fast ejendom til salg. I annoncen var anført, at sidste frist for bud var den 30. marts 2008 kl. 15.00.
Der var to tilbudsgivere, X og Z, som ved fristens udløb, hver havde afgivet et bud. Den 15. april 2008 sendte kommunen breve til de to tilbudsgivere, hvori der blev givet en frist til fornyet bud frem til den 23. april 2008 kl. 12.00. På et byrådsmøde den 23. april 2008 blev der truffet beslutning om at sælge ejendommen til Z som højestbydende.
Det var X's opfattelse, at én eller flere repræsentanter fra kommunen havde tilsidesat sin/deres tavshedspligt ved at have orienteret Z om størrelsen på X's bud.
X gjorde således gældende, at kommunen havde tilsidesat de udbudsretlige regler ved efter tilbudsfristens udløb at forsøge at maksimere prisen for ejendommen ved gensidigt at orientere de to tilbudsgivere om, hvorvidt deres individuelle bud var højere eller lavere end andres afgivne bud, og at repræsentanter fra Frederikshavn Kommune havde tilsidesat tavshedspligten ved at orientere den anden budgiver om størrelsen af X's bud.
Statsforvaltningen Nordjylland udtalte, at kommunalbestyrelsen i stedet for at antage et indkommet købstilbud kunne optage forhandlinger med tilbudsgiverne med henblik på at opnå bedre tilbud. Efter sådanne forhandlinger kunne kommunalbestyrelsen antage det tilbud, som - inden for rammerne af det i udbudsmaterialet fastsatte vilkår - i den derefter ændrede form var det bedste. Dette gjaldt, uanset om det derefter bedste tilbud indkom efter tilbudsfristens udløb på baggrund af et rettidigt indgivet tilbud. Det var her som udgangspunkt en betingelse for optagelse af forhandlinger med tilbudsgivere, at der blev rettet henvendelse til samtlige tilbudsgivere med henblik på, at disse kunne afgive nye tilbud.
Statsforvaltningen fandt på baggrund af sagens oplysninger, at reglerne om offentligt udbud var overholdt i forbindelse med salg af ejendommen.
For så vidt angik spørgsmålet om brud på tavshedspligten udtalte statsforvaltningen, at såfremt der blev givet oplysning til udenforstående om købstilbuddenes størrelse, ville der være tale om et brud på tavshedspligten.
Spørgsmålet om, hvorvidt der konkret var sket et brud på tavshedspligten, var usikkert og beroede på en nærmere bevisvurdering, som henlå hos domstolene.