Danmarks Naturfredningsforening rettede henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes praksis for afregistrering af beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. Kommunen havde slettet visse arealer fra et vejledende register over beskyttede arealer og havde korrigeret registreringen af andre arealer.
Statsforvaltningen Midtjylland udtalte, at registrering og afregistrering af et areal som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 alene måtte betragtes som et processuelt sagsbehandlingsskridt, der tjente som redskab i administrationen af loven. Statsforvaltningen kunne derfor ikke kunne tage stilling til kommunens praksis for registrering.
Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen handlede i strid med sin pligt til at føre tilsyn med overholdelsen af naturbeskyttelsesloven.