Aarhus Kommune havde undtaget oplysninger om eventuelle disciplinære reaktioner over for en centerchef og en afdelingsleder fra aktindsigt. Kommunen havde vurderet, at stillingerne ikke var omfattet af chefbegrebet.
Ankestyrelsen vurderede ud fra de foreliggende oplysninger, at de konkrete stillinger var omfattet af chefbegrebet.