Ankestyrelsens principafgørelse P-8-88

01-01-1988
Aktivloven Beregning af pension Betaling Bortgivelse Dokumentation Fiktiv indtægt Lån Plejehjemsophold Rentefrit lån til børn/barnebarn Gældende Kommunal

Resume:

I to sager vedrørende beregning af henholdsvis betaling for ophold på plejehjem og beregning af pension blev der taget stilling til, om der var grundlag for at medregne en fiktiv renteindtægt. Hensigten medreglerne om bortgivelse i lov om social pension er at sikre, at på gældende ikke ved bortgivelse af sin formue, så formueindtægten falder væk, skal kunne forringe sin økonomiske stilling med den virkning at opnå højere pension eller lavere betaling for ophold på plejehjem.

Ved beregning af betaling for ophold på plejehjem var der ikke grund lag for at medregne en fiktiv renteindtægt. Ankestyrelsen fandt, atder var tale om et rentefrit lån, som ikke kunne anses som bortgi velse ved beregning af betaling for ophold på plejehjem.

Ved beregning af folkepension medregnedes en fiktiv indtægt på 8% afdet bortgivne beløb. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var tilstræk kelig dokumentation for et låneforhold, og reglerne om bortgivelse fandt derfor anvendelse.

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 85, stk. 5

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 28, stk. 2, nr. 7

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 15 af 25. januar 1988 om social pension - pkt. 130, pkt. 131, pkt. 132, pkt. 133

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20940-87:

En enlig pensionist P, der havde ophold på plejehjem, solgte sit hus.

P's revisor oplyste i oktober 1986 overfor socialforvaltningen, at nettoprovenuet ved salget udgjorde 213.362 kr., og at P's 2 børn af dette beløb lånte hver 100.000 kr. rente- og afdragsfrit. Der skulle således ikke foregå indbetalinger i forbindelse med lånet, men beløbet skulle nedskrives med 8.000 kr. pr. år. Disse oplysninger fremgik ligeledes af P's selvangivelse for 1986.

Der blev den 14. oktober 1986 udstedt gældsbreve for lånet, hvoraf fremgik, at lånet var rentefrit, men skulle afdrages med 8.000 kr. pr. år, første gang 30. september 1986 og derefter hver 2. januar, første gang 2. januar 1987.

Der var ikke foretaget gaveafgiftsberegning.

Det sociale udvalg meddelte P, at der af lånet ville blive beregnet en fiktiv renteindtægt på 8% pr. år. Den månedlige betaling for ophold på plejehjem blev herefter med virkning fra 1. august 1986 beregnet til 800 kr.

Udvalget begrundede sin afgørelse med, at der klart var disponeret til fordel for andre, således at der herved ikke ville kunne afkræves betaling for ophold på plejehjem.

Udvalget skønnede, at P selv havde frasagt sig en renteindtægt ved at udlåne beløbet til børnene som et rente- og afdragsfrit lån.

Sikringsstyrelsen udtalte den 12. marts 1987 på revisorens forespørgsel, at det fremgik af § 14, nr. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension, at bortgivelse foreligger ved gaver eller arveforskud til personer, der er omfattet af § 44 om gaveafgift i lov om afgift af arv og gave.

Sikringsstyrelsen meddelte endvidere, at efter gældende praksis i amtsskatteinspektoraterne anses rentefri lån til børn ikke for at være en disposition, som medfører gaveafgift af den anslåede renteindtægt. En rentefrihed betragtes derfor ikke som bortgivelse ved beregning af pension.

Sikringsstyrelsen bemærkede dog, at hvis et sådant skyldforhold ikke er reelt, kan der i selve udlånet ligge et gavemoment. Gaveafgiftsmyndighedernes praksis er også her afgørende for, om udlånet er gaveafgiftspligtigt og dermed omfattet af reglerne for bortgivelse ved beregning af pension.

Ankenævnet fandt, at det sociale udvalg ikke havde hjemmel i lovgivningen til at medregne fiktiv renteindtægt ved beregning af betaling for ophold på plejehjem.

Nævnet lagde herved vægt på, at rentefri lån til børn ikke anses som bortgivelse ved beregning af betaling for ophold på plejehjem.

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

Amtsskatteinspektoratet bekræftede overfor Ankestyrelsen, at en formuedisposition som den skete betragtedes som lån uden skattemæssige (gaveafgiftsmæssige) konsekvenser.

Lovgrundlag og praksis: Bistandslovens § 85, stk. 5. Lov om social pension § 28, stk. 2, nr. 7. Socialministeriets bekendtgørelse af 7. november 1986 om social pension §§ 14-16. Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension pkt. 130-133 (nu Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 1988 om social pension). Gældsbrevslovens § 5, stk. 1.

Ifølge Skattedepartementets praksis er rentefri eller lavt forrentede lån, der ydes fra forældre til børn imod et uopsigeligt gældsbrev, en afgiftspligtig gave for så vidt angår den del af lånebeløbet, der udgør forskellen mellem det nominelle beløb og gældsbrevets kursværdi. Hvis gældsbrevet imidlertid udformes som et anfordringstilgodehavende, ansættes det til kurs 100, og en lav eller slet ingen forrentning af gælden anses derfor ikke for at være en afgiftspligtig gave. Er låneaftalen vedrørede et rentefrit lån udformet således, at lånet er uopsigeligt fra kreditors side og nedskrives med 8.000 kr. årligt, der gives som gave fra forældrene til barnet, vil hele lånet allerede ved lånets oprettelse være en afgiftspligtig gave. Skattedepartementet vil dog efter omstændighederne ved ansøgning tillade, at låneaftalen efterfølgende ændres, således at lånet ydes som et anfordringstilgodehavende uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i, at hensigten med reglerne om bortgivelse i lov om social pension (og lov om social bistand) er at sikre, at en pensionist eller plejehjemsbeboer ved bortgivelse af sin formue, så formueindtægten falder væk, ikke skal kunne forringe sin økonomiske stilling med den virkning uden videre at opnå højere pension eller lavere betaling for ophold på plejehjem.

I Sikringsstyrelsens vejledning om social pension er det i pkt. 131 angivet, at de sociale myndigheder i de praktisk mest forekommendebortgivelsessituationer skal anvende den opgørelse, som amtsskatte inspektoraterne foretager. Det er endvidere angivet, at rentefri lån til børn efter amtsskatteinspektoraternes gældende praksis ikke anses for at være en disposition, som medfører gaveafgift af den anslåede renteindtægt. En sådan rentefrihed betragtes derfor ikke som bortgivelse. Er skyldforholdet ikke reelt, kan der i selve udlånet ligge et gavemoment. Også her vil gaveafgiftsmyndighedernes praksis være afgørende for om udlånet er gaveafgiftspligtigt og dermed omfattet af reglerne for bortgivelse ved beregning af pension.

Ifølge skattedepartementets praksis er rentefri eller lavt forrentede lån, der ydes fra forældre til børn imod et uopsigeligt gældsbrev, en afgiftspligtig gave for så vidt angår den del af lånebeløbet, der udgør forskellen mellem det nominelle beløb og gældsbrevets kursværdi. Hvis gældsbrevet imidlertid udformes som et anfordringstilgodehavende, ansættes det til kurs 100, og en lav eller slet ingen forrntning af gælden anses derfor ikke for at være en afgiftspligtig gavve. Er låneaftalen vedrørende en rentefrit lån udformet således, at lånet er uopsigeligt fra kreditors side og nedskrives med 8.000 kr. årligt, der gives som gave fra forældrene til barnet, vil hele lånet allerede ved lånets oprettelse være enafgiftspligtig gave. Skattedepartementet vi dog efter omstændig hederne ved ansøgning tillade, at låneaftalen efterfølgende ændres, således at lånet ydes som et anfordringstilgodehavende uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Efter dansk rets almindelige regler, jf. gældsbrevslovens § 5, stk. 1, gælder, at hvis det ikke fremgår af aftalen eller dens forudsætninger, hvornår lånet kan kræves tilbagebetalt, kan långiveren kræve lånet tilbagebetalt på anfordring.

Da det i denne sag ikke fremgår af gældsbrevene, at låneforholdet er uopsigeligt, men alene fremgår, at de afdrages med 8.000 kr. årligt,og da amtsskattedirektoratet i øvrigt har bekræftet for An kestyrelsen, at låneforholdet ikke har skattemæssige konsekvenser, finder Ankestyrelsen at måtte tiltræde ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 15993-87:

Et pensionistægtepar M og H havde hidtil modtaget folkepension beregnet ud fra en samlet renteindtægt på 28.636 kr. hidrørende fra en formue på 178.600 kr. Af H's selvangivelse for 1985 fremgik, at der var overført et beløb på 100.000 kr. til et barnebarn som lån. Der var ikke udfærdiget skriftligt lånedokument.

M oplyste, at der var tale om et rentefrit lån på 100.000 kr. til uddannelses- og boligformål. Der var således hverken tale om gave eller om bortgivelse, og lånet kunne indfries når som helst.

M angav, at han ved flere henvendelser til skattevæsenet havde fået oplyst, at ydelsen af det pågældende rentefri lån ikke var noget som skattemyndighederne ville blande sig i.

Social- og sundhedsforvaltningen meddelte M, at hvad enten der var tale om et rente- og afdragsfrit lån eller en gave, skulle der beregnes fiktiv renteindtægt på 8% af beløbet.

Pensionen blev herefter omregnet med virkning fra 1. januar 1987.

Social- og sundhedsforvaltningen fastholdt, at der ved beregning af folkepension skulle medregnes en fiktiv renteindtægt på 8% af det beløb, der var bortgivet til barnebarnet.

Sagen blev anket af M.

Amtsskattedirektoratet oplyste, at der ikke var foretaget gaveafgiftsberegning.

Ankestyrelsen anmodede M om at indsende kopi af selvangivelse og årsopgørelse for barnebarnet til dokumentation for låneaftalen.

M meddelte, at han ikke havde haft kontakt med barnebarnet i snart 2 år, og at anbefalede brev til hende kom retur. M foreslog, at Ankestyrelsen selv fremskaffede de ønskede oplysninger gennem skattevæsenet.

Lovgrundlag: Lov om social pension § 28, stk. 2, nr. 7. Socialministeriets bekendtgørelse af 7. november 1986 om social pension §§ 14-16. Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension, pkt. 131 (nu Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 1988 om social pension). Ifølge Skattedepartementets praksis er rentefri eller lavt forrentede lån, der ydes fra forældre til børn imod et uopsigeligt gældsbrev, en afgiftspligtig gave for så vidt angår den del af lånebeløbet, der udgør forskellen mellem det nominelle beløb og gældsbrevets kursværdi. Hvis gældsbrevet imidlertid udformes som et anfordringstilgodehavende, ansættes det til kurs 100, og en lav eller slet ingen forrentning af gælden anses derfor ikke for at være en afgiftspligtig gave.

Ud fra de foreliggende oplysninger i sagen finder Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte social- og sundhedsforvaltningens afgørelse, allerede fordi angivelsen i H's selvangivelse af, at der er ydet barnebarnet et lån, ikke kan anses for at være tilstrækkelig dokumentation for et låneforhold mellem H (og M) på den ene side og barnebarnet på den anden side.

Det tilføjes, at Ankestyrelsen efter lovgivningen ikke har mulighed for at anmode skattemyndighederne om at udlevere oplysninger om barnebarnets skattemæssige forhold eller til at få udleveret kopi af hendes selvangivelser. En sådan anmodning vil kun kunne efterkommes af skattemyndighederne, hvis der foreligger samtykke hertil fra barnebarnet.

Dato for underskrift

15.06.1988

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 85 § 16 § 5 § 14 § 15 § 28 § 44

Journalnummer 

20940-8715993-97