Der var ikke hjemmel i dagpengeloven til at kræve tilbagebetaling af sygedagpenge fra den 9. juli 1996 til den 31. juli 1996 efter dagpengelovens § 37, stk. 2.
Efter dagpengelovens § 37, stk. 2 skal en person, der har tilsidesat sin oplysningspligt eller iøvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser efter denne lov, tilbagebetale det beløb der er modtaget med urette.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren ikke modtog ydelser efter dagpengeloven, men løn fra sin arbejdsgiver.
Dagpengeudvalget var opmærksom på, at lønmodtageren genoptog arbejdet i perioden 9. juli 1996 til 15. juli 1996 uden at have raskmeldt sig, samt at lønmodtageren - efter egne oplysninger - var klar over, at hun ikke samtidig kunne modtage løn under sygdom fra arbejdsgiveren. Udvalget bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren havde et krav overfor lønmodtageren, lå udenfor Dagpengeudvalgets kompetence. Dagpengeudvalget tilføjede, at kommunen har mulighed for at søge et krav dækket via søgsmål ved domstolene.
Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.