Ankestyrelsens principafgørelse U-20-01

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led

Sagen vedrørte anerkendelse af afklemning af ulnarisnerven ved begge albuer hos en 39-årig mand.

Manden havde i perioden 1989-95 været beskæftiget med læsning af tromler. Tromlerne var ca. 1 meter lange og vejede fra 4 til 33 kg. Gennemsnitsvægten var 15-18 kg.

Tromlerne blev læsset manuelt fra fabriksgulv til et stort trådbur, hvor der kunne stables 50 tromler. Buret blev herefter kørt med truck til en læsserampe, hvor tromlerne manuelt blev læsset fra trådburet op på rampen og dernæst videre ind til opfyldning af en lastbil eller jernbanevogn, hvor tromlerne oftest blev stablet på højkant.

Ved læsningen tog manden fat i tromlens ender med armene bredt ud over den ca. 1 meter lange tromle. I enderne var der ikke noget særligt at holde fat i, og han måtte derfor anvende et fast fingergreb / "hand-grip" for at håndtere tromlerne. Arbejdet indebar en stor daglig vægtbelastning.

Arbejdstilsynet havde besøgt virksomheden. I en rapport var det anført, at den manuelle håndtering af tromler foregik i minimum 3/4-armsafstand, og at der kunne være problemer med hensyn til enkeltløft og den samlede daglige løftemængde. Arbejdstilsynet påpegede som forværrende faktorer bl.a. dårligt greb på tromlerne, idet der blev grebet om vulsten foroven på tromlen, og at der var tale om bæring ved nogle af tromlerne. Det var Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte, der manuelt håndterede tromler, ville have risiko for at pådrage sig belastningsskader på muskler, sener og led af især ryg, nakke, hænder og arme.

Det fremgik om mandens helbredsforhold, at han gradvist over nogle uger i foråret 1995 fik smerter på indersiden af begge albuer og underarme, ledsaget af snurrende fornemmelser på indersiden af underarmene og begge lillefingre. Efter en måneds tid var smerterne konstante. Han blev derfor i maj 1995 omplaceret til forefaldende lagerarbejde. Herefter forsvandt smerterne, men føleforstyrrelserne var uændrede tilstede.

Ved speciallægeundersøgelse var der fundet tegn på afklemning af ulnarisnerven ved begge albuer.

Senere, omkring 1996, tiltog føleforstyrrelserne på underarmene og bredte sig ned over fingrene. Nerven i venstre albue blev frilagt ved operation i 1997, dog kun med kortvarig effekt. Ved kontrolundersøgelse i 1998 var der nu også tilkommet føleforstyrrelser i skulderen, og der var nærmest konstante snurrende fornemmelser i venstre 4. og 5. finger.

Det forelå i sagen en arbejdsmedicinsk vurdering, hvori det var anført, at der var tale om en betydelig vægtbelastning. Det mest afgørende var dog, at der var tale om en statisk hånd/armbelastning med fastlåst "hand-grip" over tromlernes ender. Det var konkluderet, at der var en mulig/sandsynlig årsagssammenhæng mellem lidelsen og arbejdsbelastningerne i perioden 1989-95.

Arbejdsskadestyrelsen forelagde sagen for Erhvervssygdomsudvalget, som indstillede sagen til afvisning. Udvalget lagde vægt på, at der ikke var lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem mandens lidelse og det beskrevne læssearbejde. Udvalget fandt endvidere, at det ikke var overvejende sandsynligt, at nervelidelsen skyldtes det beskrevne arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en lidelse, som var omfattet af loven.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at lidelsen og den påvirkning, som manden havde været udsat for, ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen lagde endvidere vægt på indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den anmeldte lidelse kunne anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme, og § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

Begrundelsen for afgørelsen var, at den lidelse, der var konstateret hos manden (afklemning af ulnarisnerven), ikke var optaget i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Begrundelsen for afgørelsen var endvidere, at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke var lægevidenskabelig dokumentation for sammenhæng mellem mandens type lidelse (afklemning af ulnarisnerven) og de arbejdsmæssige påvirkninger, som han havde været udsat for. Lidelsen kunne derfor ikke anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Begrundelsen for afgørelsen var endelig, at mandens arbejde med læsning af tromler i perioden 1989-95 efter Ankestyrelsens vurdering ikke havde indebåret en sådan tilstrækkelig påvirkning og belastning af armene, at det kunne antages at medføre en særlig risiko for afklemning af ulnarisnerven ved albuerne.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at tromlerne blev læsset manuelt fra fabriksgulv til trådbur, fra trådbur til læsserampe og fra læsserampe ind i lastbil eller jernbanevogn. Tromlerne var ca. 1 meter lange og vejede gennemsnitligt 15-18 kg. Ved læsningen løftede manden tromlerne ved at holde fat i tromlens ender med et fast fingergreb / "hand-grip". Der var tale om en stor daglig løftemængde.

Ankestyrelsen fandt således, at der hovedsageligt havde været tale om et vekslende og dynamisk arbejde for armene. Arbejdet havde efter Ankestyrelsens vurdering kun i mindre grad indebåret en statisk hånd/armbelastning. En sådan belastning havde der alene været tale om i det omfang, at manden bar nogle af tromlerne over en vis afstand.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at efter den nuværende lægefaglige viden kunne bl.a. større eller gentagne mindre traumer samt tryk mod regionen ved albuen medføre kompression/afklemning af ulnarisnerven. Og det talte imod anerkendelse.

Hertil kom, at mandens gener var tiltaget i tiden efter, at han i maj 1995 var overgået til forefaldende lagerarbejde på grund af generne. Dette talte også imod en årsagssammenhæng mellem arbejdet med læsning af tromler og den anmeldte lidelse.

Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt det derfor ikke godtgjort, at mandens lidelse udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art, og lidelsen kunne således heller ikke anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.