Ankestyrelsens principafgørelse A-18-03

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 71 og § 74b, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 2000695-02

En kvinde på 42 år havde helbredsklager i form af smertetilstand i hofter og ryg efter en underlivsoperation i 1997 samt hypermobile led og hyppige influenzasymptomer. Hun var undersøgt af flere speciallæger og søgt behandlet på smerteklinik.

Lægeligt var det konkluderet, at der ikke var sammenhæng mellem kvindens klagebillede og de objektive fund. Hun fandtes ikke somatiserende, men snarere at have en lidt egenartet psyke. Hun ville have gavn af fysisk træning og prognosen fra god.

Ved arbejdsprøve havde hun kunnet præstere perfekt arbejde, men i langsomt tempo, svarende til ca. 50 %.

Efterfølgende havde kvinden været i arbejdspraktik 2 gange med henblik på fleksjob. Begge gange i 2 x 3 timer ugentlig. Prøveforløbene var tilrettelagt med stor hensyntagen til kvindens egen vurdering af hvad hun mente at kunne klare. Trods dette havde hun betydelig forsømmelse på grund af sygdom.

Ved partshøring den 8. august 2002 tilkendegav kommunen over for kvinden, at man vurderede, at hun ikke stod til rådighed for et fleksjob. Kommunen ville derfor træffe afgørelse om at hun ikke kunne visiteres til et fleksjob og at hun derfor heller ikke ville være berettiget til ledighedsydelse.

Kvinden svarede i samråd med sin faglige organisation, at hun havde fået det lidt bedre og gerne ville fortsætte i arbejdspraktik den 15. august 2002.

Kommunen vurderede ud fra kvindens hidtidige deltagelse i arbejdspraktik, at hun reelt ikke havde vilje til at stå til rådighed og traf den 20. august 2002 beslutning om, at hun ikke kunne visiteres til et fleksjob og derfor ikke var berettiget til ledighedsydelse.

Det fremgik af kommunens journalnotater, at der blev iværksat yderligere undersøgelser af kvindens helbredsforhold på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob.

Kommunens afgørelse blev klaget til nævnet, der traf afgørelse om, at kvinden fortsat kunne anses for at være til rådighed og derfor var berettiget til at være visiteret til et fleksjob. Nævnet tiltrådte imidlertid kommunens afgørelse om ophør med ledighedsydelse.

Nævnets afgørelse blev påklaget af kvinden i samråd med hendes faglige organisation. Der blev udtrykt ønske om principiel behandling af spørgsmålet om kommunen kunne stoppe en arbejdsprøve på ledighedsydelse mod borgerens ønske, og derefter standse udbetaling af ledighedsydelse uden tilbud om anden aktivering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af afgørelsens korrekthed sammenholdt med praksis som udmeldt i SM A-38-02 og SM A-41-02.

Der var ret til fortsat udbetaling af ledighedsydelse efter 1. september 2002.

Ankestyrelsen havde lagt til grund, at kvinden fortsat var visiteret til fleksjob.

Der kunne henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 136 00/01 om ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling mv.. Det var her beskrevet, at det var hensigten, at der skulle være sammenhæng i indsatsen for personer, som havde behov for hjælp. Derfor skulle kommunen, for eksempel før ophør af sygedagpenge, have taget stilling til hvad der videre skulle ske. Lovændringen trådte i kraft pr. 1. juli 2001.

Kommunen fandtes ikke i tilstrækkelig grad at havde dokumenteret, at kvinden ikke kunne bestride et fleksjob, hvor der blev taget fornødent hensyn til hendes funktionsbegrænsende helbredsgener.

På denne baggrund blev det vurderet, at hvis Kommunen ikke fandt, at sagen havde været tilstrækkeligt oplyst til umiddelbart at træffe afgørelse, om der kunne være rejst en sag om førtidspension, havde der heller ikke været det nødvendige grundlag for at vurdere, om kvinden havde en arbejdsevne, der mindst svarede til 1/3 af det normale, i forhold til et arbejde, der ville være relevant for hende.

Det blev endvidere lagt til grund, at kommunen i sin afgørelse af 20. august 2002, havde orienteret kvinden om, at det kunne undersøges, om hun ville være berettiget til pension. Det fremgik af kommunens journalnotat af 30. september 2002, at der var behov for at få belyst hendes situation yderligere. Det var derfor aftalt, at hun skal undersøges hos en speciallæge i psykiatri.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, for så vidt angik spørgsmålet om at kvinden fortsat var berettiget til at være visiteret til et fleksjob.

Ankestyrelsen ændrede derimod nævnets afgørelse, for så vidt angik ret til ledighedsydelse, idet der fortsat var ret til at få udbetalt ledighedsydelse.

Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til kommunen med henblik på, at kommunen sammen med kvinden fortsat skulle afprøve, om der var mulighed for, at hun kunne ansættes i et fleksjob.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 2000017-03

En mand på 43 år fik afslag på ledighedsydelse fra den 16. maj 2002 fra kommunen. Begrundelsen var, at manden siden 21. september 1999 var bevilget 7 fleksjob, hvoraf det sidste aldrig blev realiseret. Mandens arbejdsindsats blev tolket som reel afvisning. Over en periode på 9 år havde der været tale om 6 ansættelser med løntilskud samt 6 ansættelser i fleksjob. Det vurderedes, at manden ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet. Manden havde tillige 3 gange søgt og fået afslag på pension.

Nævnet var enigt med kommunen i, at manden ikke havde ret til ledighedsydelse fra 16. maj 2002, idet han ikke i lovens forstand var til rådighed.

Nævnet lagde vægt på, at manden havde andre problemer end blot ledighed, idet manden havde søgt speciallæge og accepteret kommunens ønske om en psykologisk undersøgelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår man står til rådighed for fleksjob.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ret til ledighedsydelse efter den 16. maj 2002.

Ankestyrelsen havde lagt til grund, at manden ikke opfyldte betingelserne om at stå til rådighed for et fleksjob.

Ankestyrelsen lagde lagt vægt på, at manden i perioden 12. februar til 20. marts 2002 havde været i arbejdsprøvning med henblik på nyt fleksjob. Arbejdsgiveren oplyste, at sygdoms- og fraværsforløb var ganske utilfredsstillende i den korte periode, han var ansat.

Ankestyrelsen lagde tillige lagt vægt på, at manden havde andre problemer end blot ledighed. Han havde blandt andet indvilliget i en psykologisk undersøgelse, som kommunen havde bedt om.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen standsede dagpengeudbetalingen den 5. april 2003. Der blev efterfølgende udbetalt feriepenge, og der skete henvendelse til kommunen med anmodning om ledighedsydelse den 16. maj 2003.

Ankestyrelsen lagde videre til grund, at manden siden den 21. september 1999 havde fået bevilget 7 fleksjob, det sidste fleksjob blev dog ikke til noget. Ved to af ansættelsesforholdene skete ophør med baggrund i utilstrækkelig arbejdsindsats fra mandens side.

Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til kommunen med henblik på, at kommunen sammen med manden skulle tage stilling til, om der på baggrund af psykologundersøgelsen fortsat var ret til fleksjob.